Den Danske Speedway Liga

Nyheder
Kalender
Resultater
Stillingen
Snitliste
Stærke Partner
Dagens Fighter
Galleri
Klubber
Links
Kontakt
Konkurrence
 

 

Nyheder

 
31-08-2008

Kampen om guldmedaljerne spidser til

 

Når Slangerup på onsdag møder Esbjerg i ANTI RUST RINGEN Speedway League er der i den grad tale om et topopgør – vinderne vil stå med store muligheder for ende med guldmedaljerne om halsen, når ligaen afsluttes sidst i september måned.

 

Slangerup har kun tabt to matcher i årets løb, mens Esbjerg har tabt tre matcher – men med en sejr kan Esbjerg komme op på siden af Slangerup – og da Esbjerg vandt de to klubbers første møde, vil vestjyderne i så fald også løbe med det vigtige bonus-point, som i sidste ende kan blive afgørende for guldets placering.

 

Esbjerg må dog undvære deres holdkaptajn Kenneth Bjerre, som bliver erstattet af den polske kører Norbert Kosciuch.

 

Team Bjerre oplyser til speedway-league.com, at Kenneth er forhindret i at deltage i matchen, da han skal til lægeundersøgelser vedrørende det lårbensbrud, som han pådrog sig den i en ligamatch for Esbjerg den 21. maj 2008.

 

”Der er desværre stadig komplikationer ved bruddet, som ikke gror planmæssigt sammen – og derfor er vi nød til at melde fra. Kenneth ville meget gerne have kørt matchen, men hvis vi ikke tager imod tilbuddet om en undersøgelse nu, kan det have lange udsigter med en ny dato”, forklarer Ivan Bjerre, manager og far til Kenneth Bjerre.

 

Kenneth Bjerre kunne ellers have været en god mand for Esbjerg, da han tidligere har været holdkaptajn for netop Slangerup – og dermed om nogen kender banen i Slangerup.

 

Bortset fra afbud fra Kenneth Bjerre, stiller de to hold i absolut stærkeste opstillinger med kørere som Jesper B Monberg og Morten Risager fra Slangerup samt Brian Lyngsø og Mads Korneliussen fra Esbjerg.

 

Holdopstillinger:

 

Slangerup Speedway Klub

Esbjerg MotorSport

Jesper B Monberg

Norbert Kosciuch

Kenneth Kruse Hansen

Brian Lyngsø

Morten Risager

Mads Korneliussen

Mariusz Frankow

Krister Jacobsen

Dennis S Thøstesen

Bjarne Nilsson

 

Matchen køres onsdag den 3. september 2008 med start kl. 18:00 på Slangerup Speedway Center, Frederikssundsvej 6A, 3550 Slangerup

 
31-08-2008

Nicki Pedersen med i klassisk opgør mellem Holsted og Outrup

 

Den regerende verdensmester og øjeblikkets verdens-etter Nicki Pedersen er med for Holsted, når de møder Outrup i et klassisk opgør i ANTI RUST RINGEN Speedway League.

 

Hvis der i dansk speedway skal findes et svar på fodboldens opgør mellem FCK og Brøndby, må det absolut være det vestjyske opgør mellem Holsted og Outrup. De to klubber har gennem mange år været evige rivaler i den danske liga, og selvom Outrup har haft en mindre god sæson i 2008, er de altid opsatte, når modstanderne hedder Holsted.

 

”Vi skal have endnu en sejr for at være sikre på at undgå nedrykning, så vi vil gøre alt for at vinde – og så er det jo altid rart at slå Holsted”, siger Kenn Nielsen, formand i Outrup Speedway Club.

 

Derfor har Outrup også indkaldt den tidlige Grand Prix-kører Matej Zagar til matchen på onsdag.

 

”Det var vigtigt for os at finde en kører, der ikke er bange for at møde Nicki – og det har vi i Matej Zagar. Han har ikke respekt for hverken Nicki eller nogen andre, og det giver os troen på sejr”, siger Outrup-formanden.

 

Matej Zagar har endvidere også gode minder fra Holsted Speedway Center, hvor han tilbage i 2004 vandt EM-Finalen foran blandt andet de to danske Grand Prix-kørere Hans Andersen og Niels Kr. Iversen.

 

Holsted kæmper stadig med om medaljerne og stiller derfor i stærkeste opstilling til mødet mod rivalerne fra Outrup.

 

”Om modstanderne hedder Outrup eller noget andet spiller ingen rolle – vi kæmper for medaljer – og dette er en match som skal vindes – uanset hvem modstanderne er”, siger en kortfattet formand og holdleder fra Holsted, Rudi Steen Hansen.

 

Holdopstillinger:

 

Holsted Speedway Klub

Outrup Speedway Club

Nicki Pedersen

Matej Zagar

Martin Vaculik

Miroslaw Jablonski

Patrick Hougaard

Nicolai Klindt

Simon Nielsen

Steffen B Jespersen

Morten G Hansen

Tommy Pedersen

 

Matchen køres onsdag den 3. september 2008 med start kl. 18:00.

 

Sted: Holsted Speedway Center, Hedevejen 1, 6670 Holsted.

 
31-08-2008

Brovst kæmper for medaljer

 

Brovst Speedway Club skimter medaljer, mens onsdagens modstandere fra Fjelsted mere har blikket rettet mod nedrykningsstregen.

 

Brovst Speedway Club har været sæsonens store overraskelse i ANTI RUST RINGEN Speedway League. Mens det sidste sæson blev til en bundplacering til det nordjyske hold, har de i 2008 meldt sig ind i kampen om medaljerne.

 

Til gengæld må Fjelsted betegnes som sæsonens negative overraskelse – og fynboerne har indtil videre kun formået at hente tre sejre i årets 12 matcher. Den seneste sejr kom dog i den forgange uge – og var så overbevisende som 48-32 mod Holstebro, så måske har Fjelsted fundet formen til en slutspurt, der kan sikre holdet endnu en sæson i ligaen.

 

Fjelsteds holdleder Jens Gade har da også benyttet sig af genvalg på alle pladser til holdet, som onsdag på udebane skal møde medaljekandidaterne fra Brovst.

 

”Vi har fyldt godt op i bagagen med sejren i sidste uge og alt andet end endnu en sejr er uacceptabelt – men vi ved at det bliver svært, sidst vi mødte Brovst, blev matchen jo afgjort med kun ét point til forskel, beretter den fynske holdleder.

 

Holdleder Kaj Bratholt fra Brovst Speedway Club husker også de to klubbers seneste møde.

 

”Naturligvis kan jeg huske den match – vi vandt jo”, siger Kaj Bratholt, som ikke tør garantere, at matchen på onsdag bliver lige så spændende.

 

”Det vil selvfølgelig være godt for publikum med en tæt match, men jeg tror nu, at vi med vores mandskab har mulighed for at sætte os på matchen og køre en sikker hjemmebanesejr hjem – det har vi brug for i medaljekampen og det skylder vi også vores trofaste fans på Nordjylland Speedway Center”, siger Kaj Bratholt.

 

Holdopstillinger:

 

Brovst Speedway Club

Fjelsted Speedway Klub

Adrian Miedzinski

Sebastian Ulamek

Ulrich Østergaard

Rene Bach

Kauko Nieminen

Claus Vissing

Patrick Nørgaard

Peter Kildemand

Jeppe Schmidt

Nicki Barrett

 

Matchen køres onsdag den 3. september 2008 med start kl. 18:00.

 

Sted: Nordjyllands Speedway Center, Over Søen 10, 9460 Brovst.

 
28-08-2008 Stort løb på Vojens Speedway Center den 4. oktober 2008

DANMARK MOD RESTEN AF VERDEN

Lørdag 4. oktober er Vojens Speedway Center igen klar til at give de danske speedwayfans en fantastisk oplevelse i form af et ekstraordinært løb, hvor et dream team bestående af verdens bedste kørere har muligheden for at revanchere sig mod de danske holdverdensmestre. Da matchen køres som parløb, vil der være to danskere på banen i hvert heat, og aftenen vil utvivlsomt byde på action og spænding fra start til slut.

 

- Vi er utroligt glade for at kunne præsentere et så stærkt felt i Vojens. Det bliver en lækkerbisken for alle speedway-interesserede, og vi er sikre på, det bliver en forrygende aften, siger Jacob og Ole Olsen fra Speed Sport.

 

Udenfor banen er det også prominente navne, der har ansvaret. For Danmark er det den tidligere verdensmester Erik Gundersen, der er team-manager, mens det for resten af verden er Pete Adams, som i 1970'erne var manager for Ole Olsen.

Det stærke felt ser ud, som følger:

Danmark:
Nicki Pedersen

Bjarne Pedersen
Hans Andersen
Niels Kristian Iversen
Kenneth Bjerre
Mads Korneliussen

Team Manager: Erik Gundersen 

 

Resten af Verden:

Jason Crump, Australien

Rune Holta, Polen

Andreas Jonsson, Sverige

Fredrik Lindgren, Sverige
Leigh Adams, Australien
Scott Nicholls, Storbritannien

Team Manager: Pete Adams, Storbritannien

Matchen køres i Vojens lørdag 4. oktober kl. 19.00

Billetter til matchen kan købes med forsalgsrabat via internettet på www.billetlugen.dk eller via telefon 70 263 267.

Billetpriserne starter ved 180,- kroner (børnebilletter fra kr. 40,-)

 
28-08-2008 Mange danskere i aktion i weekenden

Fire danskere skal naturligvis i aktion på lørdag, når sæsonens ottende Grand Prix køres i Letland på lørdag.

dk4 er som sædvanligt på pletten og sender direkte fra Letland - og her på speedway-league.com har vi naturligvis forberedt os ved at fremstille et heatskema til matchen.

Heatskemaet til det lørdagens Grand Prix finder du her.

Men mange andre danskere skal også i aktion på lørdag. I tyske Stralsund afvikles EM-Finalen for kørere under 19 år - og her har Danmark tre deltagere med: Patrick Hougaard (Holsted), Peter Kildemand (Fjelsted) og Simon Nielsen (Holsted).

Desuden er der fuldt program i Danmarksturneringens 1. division, hvor Holstebro kører hjemme mod Holsted, Slangerup og Grindsted kl. 13.15. Den anden 1. divisionsmatch køres i Fjelsted, hvor hjemmeholdet tager imod Esbjerg, Outrup og Vojens. I Fjelsted starter matchen kl. 10.00.

 
28-08-2008 Ny dato for matchen mellem Slangerup og Brovst

Den aflyste match mellem Slangerup og Brovst er fastsat til at skulle afvikles onsdag den 24. september med start kl. 17.30 på Slangerup Speedway Center.

 
28-08-2008

Esbjerg kan stadig nå guldet i Speedway Ligaen

 

Esbjerg MotorSport vandt onsdag aften en stor sejr på 56-30 hjemme over Outrup i ANTI RUST RINGEN Speedway League.

 

Esbjerg havde inden gårsdagens opgør tabt de seneste to matcher, så det var en glad holdleder Kim Lagoni, som havde fået holdet tilbage på vinderkurs.

 

”En meget vigtig sejr, også for moralen. Nu er vi tilbage på sporet – og alle mand gør det jo fremragende, så vi set nu frem mod guldkampen i Slangerup på onsdag den 3. september”, sagde den stolte holdleder efter matchen.

 

To Esbjerg-kørere scorede maksimum, nemlig Kenneth Bjerre og Tobias Busch, mens Brian Lyngsø kun satte point til i næstsidste heat, da han udgik med en maskinskade.

 

Hos Outrup blev Miroslaw Jablonski topscorer med 11 point (heraf 4 point som Joker), mens Tommy Pedersen imponerede med 9+1 point.

 

Dårligst scorende var Outrups topkører Piotr Paluch, som kun fik to starter og begge gange sluttede sidst – en indsats som ikke skabte glæde i ryttergården hos holdleder Jan Tarp.

 

”Han var åbenbart styrtet i Polen og havde så ondt, at han ikke kunne køre. Men hvorfor fortæller han ikke det inden han kører hjemmefra, så kunne vi jo havde fundet en anden kører. Det er stærkt utilfredsstillende”, sagde Outrups holdleder Jan Tarp.

 

Scorer:

 

Esbjerg MotorSport

Outrup Speedway Club

Kenneth Bjerre

17+1

Piotr Paluch

0

Tobias Busch

15+3

Miroslaw Jablonski

11

Brian Lyngsø

13+2

Marcin Sekula

8

Bjarne Nilsson

3+1

Morten Frahm Hansen

2

Johannes Kikkenborg

8

Tommy Pedersen

9+1

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Tommy Pedersen foran hjemmeholdets Bjarne Nilsson – og Tommy Pedersen tog sig også af titlen som ”Dagens Fighter”.

 
28-08-2008

Fjelsted fik vigtige point i bunden af ligaen

 

Fjelsted Speedway Klub har haft en forfærdelig sæson – og længe har det set ud til at holdet ville slutte sidst og dermed rykke ud af den danske speedway liga.

 

Men med en sejr på 48-32 hjemme over Holstebro holdt Fjelsted liv i mulighederne for at overleve i ligaen – det kræver dog nok endnu en sejr af fynboerne, som mangler to matcher i år (ude mod Brovst og hjemme mod Holsted). Sejre er dog ikke nogen der er kommet mange af til fynboerne i år – til dato er det blevet til tre sejre, men ni nederlag.

 

I gårsdagens match havde fynboerne dog ingen problemer med at finde recepten til en sejr – kun Fjelsted topkører Sebastian Ulamek havde det svært i matchens start, men så var der bare andre som tog over – og fynboernes sejr var aldrig i fare. Specielt Fjelsteds Claus Vissing var flyvende og scorede maksimum 17+1 point.

 

Hos gæsterne var det især Leon Madsen, der var stærkt kørende. Men da Leon blev indsat som Joker i heat 10, blev han udelukket til omstarten af heatet og samme skæbne overgik ham i heat 14. Men trods to udelukkelser sluttede Leon dagen som topscorer for gæsterne med 12+1 point.

 

Både Fjelsted og Holstebro er fortsat i fare for nedrykning

 

Scorer:

 

Fjelsted Speedwau Klub

Holstebro Speedway Klub

Sebastian Ulamek

11

Andreij Karpow

8

Rene Bach

8+1

Leon D Madsen

12+1

Claus Vissing

17+1

Mathias Schultz

3

Peter Kildemand

10+2

Kenni Arendt Larsen

9

Nicki Barrett

2

Michael Vissing

0

 

Fjelsteds topscorer Claus Vissing vandt også ”Den Stærke Partner” foran gæsternes topscorer Leon Madsen, mens hjemmeholdets Rene Bach blev kåret som ”Dagens Fighter”.

 
27-08-2008 Matchen i Slangerup er aflyst

Dagens match mellem Slangerup og Brovst er aflyst - ny dato vil blive fastsat hurtigst muligt.

Dagens to øvrige matcher forventes gennemført som planlagt med start i Fjelsted kl. 18.00 i kl. 18.30 i Esbjerg.

 
27-08-2008 Ny kategorisering

Jørgen Krogh Kristensen er i dag blevet kategoriseret som C-kører.

 
25-08-2008

De forsvarende mestre er ude af guldkampen

 

Holsted Speedway Klub, som er regerende liga-mestre er ude af årets guldkamp efter et nederlag på udebane mod Grindsted på 47-40.

 

Holsted-holdet var inden matchen ramt af et par afbud, men efter et godt arbejde af holdleder Rudi Steen Hansen havde Holsted alligevel et på papiret stærkt hold med til udebanematchen i Grindsted.

 

Men uheldene fortsatte med at regne ned over de forsvarende mestre – en maskinskade til Piotr Swist i dagens tredje heat betød af Grindsted allerede fra matchen start kunne lave et forspring – og i dagens fjerde start styrtede Holsteds Lubos Tomicek og fik efterfølgende startforbud af stævnelægen.

 

Men uheldene var ikke slut for Holsted, som måtte slutte matchen med kun tre kørere, da også Morten G Hansen fik startforbud af lægen efter et styrt i heat 12.

 

Holsted prøvede matchen igennem at hænge på, men kun Damian Balinski formåede for alvor at yde modstand – og med hans 21+1 point scorede han også mere end halvdelen af Holsteds point.

 

”Med nederlaget er guldet væk, men nu kæmper vi for sølvet – publikum har ikke set det sidste til os endnu i denne sæson”, lovede Holsteds holdleder Rudi Steen Hansen i nederlagets stund

 

I Grindsted var der stor glæde over sejren, som betyder at holdet tog et vigtigt skridt væk fra bunden. I sær Grindsteds holdkaptajn Henning Bager var flyvende i dagens match og satte kun point til i hans sidste heat, da han måtte udgå med defekt.

 

Scorer:

 

Grindsted Speedway Klub

Holsted Speedway Klub

Niklas Klingberg

11+1

Damian Balinski

21+1

Henning Bager

15

Piotr Swist

9

Henrik Gustafsson

11+1

Lubos Tomicek

2

Peter Juul Larsen

9+1

Simon Nielsen

5+1

Mads E Skov

1

Morten G Hansen

3+1

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Holsteds Simon Nielsen foran hjemmeholdets Mads E Skov. Grindsteds holdkaptajn Henning Bager blev udnævnt til ”Dagens Fighter” – en titel som Holsted-holdlederen havde svært ved at forstå.

 

”Al ære og respekt for Henning Bager i dag, han kører en flot match, men hvis ikke Damian Balinski med hans mange overhalinger skal udnævnes som fighter, så har dommerkomiteen set en anden match, end den jeg så i dag”, sagde Rudi Steen Hansen efter afsløringen af Henning Bager som ”Dagens Fighter”.

 
25-08-2008 TV2 Nord var i Brovst

Speedway begynder at få mere og mere opmærksomhed i medierne - og senest var TV2 Nord en tur i Brovst, hvor man kunne opleve noget så usædvanligt, som at høre engelsk med nordjysk accent, da holdleder Kaj Bratholt bragte hans hold til sejr over Holstebro.

Se indslag fra TV2 Nord her

 
24-08-2008

Holstebro sikrede sig vigtige point i kampen for overlevelse

 

Med en hjemmesejr på 43-41 over Grindsted sikrede Holstebro sig tre vigtige matchpoint i kampen for at undgå nedrykning.

 

Holstebro er forsat placeret sidst i ANTI RUST RINGEN Speedway League, men kun i kraft af, at de har kørt færre matcher end de øvrige hold.

 

Gæsterne fra Grindsted kan også komme i fare omkring nedryknings-pladsen, så det var vigtige point, der stod på spil i matchen mellem de to hold – og det gav sig også udtryk i en tæt og spændende match.

 

Hjemmeholdet virkede dog lige lidt skarpere, men da deres bedste kører polske Jacek Rempala i heat 8 udgik med maskinskade fra en sikker førsteplads, var det pludselig gæsterne fra Grindsted, der var foran og kunne afgøre matchen til deres fordel.

 

Men i heat 10 overraskede Holstebros Kenni Arendt ved at vinde heatet foran Grindsteds to udlandsprofessionelle kørere Henrik Gustafsson og Billy Janniro – denne heatsejr blev afgørende for hjemmeholdet sejr, som i sidste heat blev kørt hjem af Leon Madsen.

 

Sidste heat blev dog ganske dramatisk inden Leon Madsen kunne kåres som vinder – inden heat var Holstebro kun foran med to point, så alt var endnu åbent, så der blev ikke givet ved døren. Tvært imod blev døren godt og grundigt lukket af Grindsted Billy Janniro, med det resultat, at Holstebros Jacek Rempala måtte en tur i barrieren. Dommeren valgte at tage alle fire kørere med til omstart, men Rempala var så medtaget af styrtet, at han måtte trække sig fra heatet. Leon Madsen lavede starten i omstarten af heatet og formåede at holde de to Grindsted kørere bag sig til Holstebrosejr på 43-41.

 

Scorer:

 

Holstebro Speedway Klub

Grindsted Speedway Klub

Andrei Karpov

7+2

Henrik Gustafsson

10+2

Leon D Madsen

15

Billy Janniro

14

Jacek Rempala

10+1

Henning Bager

10+2

Kenni Arendt Larsen

11

Peter Juul Larsen

4+1

Thomas Sørensen

0

Sönke Petersen

3+3

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Grindsteds Peter Juul Larsen, der vandt over Leon Madsen, da denne udgik med maskinskade. Kenni Arendt Larsen blev kåret til ”Dagens Fighter”.

 
23-08-2008

Slangerup kan komme et skridt nærmere guldet

 

Når Slangerup på onsdag møder Brovst i ANTI RUST RINGEN Speedway League kan det sjællandske hold komme et skridt nærmere guldet med en sejr over nordjyderne.

 

Selvom Slangerup har været skræmmende stærke på hjemmebane i år, venter der hjemmeholdet en svær match, da gæsterne fra Brovst stiller i stærkeste opstilling.

 

”Vi stiller med samme hold, som slog Holsted i Holsted – og vi kommer bestemt til Slangerup for at tage endnu tre point”, siger holdleder Kaj Bratholt før matchen.

 

Det er også Brovst, der har revanche til gode efter at Slangerup for tre uger siden vandt en snæver sejr i det nordjyske.

 

”Vi havde lidt uheld til sidst og så manglede vi lige en D-kører, som kunne formå at køre sig til et par point. Uheldet lader vi blive hjemme, men til gengæld har vi fundet en ny D-kører i Jeppe Schmidt, så jeg er fuld af optimisme”, beretter Brovst’s holdleder.

 

Slangerup må undvære Kenneth Kruse Hansen til matchen, da han skal køre for hans engelske klub. I hans sted har holdleder Lars Munkedal indkaldt svenske Ricky Kling. Jesper B Monberg har også løb i England, men den sjællandske hold-kaptajn har valgt at hjælpe Slangerup endnu et skridt i retningen af årets guldmedaljer og har derfor meldt afbud til England.

 

Holdopstillinger:

 

Slangerup Speedway Klub

Brovst Speedway Club

Jesper B Monberg

Rafal Dobrucki

Ricky Kling

Ulrich Østergaard

Morten Risager

Kauko Nieminen

Mariusz Frankow

Patrick Nørgaard

Dennis S Thøstesen

Jeppe Schmidt

 

Matchen køres onsdag den 27. august 2008 med start kl. 18:00 på Slangerup Speedway Center, Frederikssundsvej 6A, 3550 Slangerup

 
23-08-2008

Fjelsted – Holstebro: En kamp om overlevelse

 

Det er langt mere end bare tre point, der står på spil, når Fjelsted på onsdag hjemme møder Holstebro i ANTI RUST RINGEN Speedway League.

 

Det hold, der taber, vil nemlig være faretruende nær ved at ende på sidstepladsen i årets liga og dermed blive degraderet til den næstbedste række i sæsonen 2009.

 

På trods af matchens vigtige betydning stiller hjemmeholdet op uden holdkaptajn Hans Andersen.

 

”Vi ville naturligvis gerne have haft Hans med holdet, men han havde ikke mulighed for at passe løbet ind i hans kalender, men jeg er nu også sikker på at Sebastian Ulamek vil gøre det godt som erstatning for Hans”, siger holdleder Jens Gade.

 

Den fynske holdleder er godt klar over matchen betydning, men han tror på holdet.

 

”På det seneste har kørerne fået livet tilbage i øjnene – de har fundet den rette indstilling – og senest har vi jo set Rene Bach og Peter Kildemand køre fremragende netop her på Fjelsted Speedway Center”, siger holdlederen.

 

Den fynske erstatning for Hans Andersen – polakken Sebastian Ulamek – kan dog godt risikere at få en hård aften. Gæsternes topkører Matej Ferjan var også med for Holstebro, da holdet sidste år gæstede Fjelsted, og her blev det til maksimum 15 point, så han har gode fynske minder.

 

Holdopstillinger:

 

Fjelsted Speedway Klub

Holstebro Speedway Klub

Sebastian Ulamek

Matej Ferjan

Rene Bach

Leon D Madsen

Claus Vissing

Mathias Schultz

Peter Kildemand

Kenni Arendt Larsen

Nicki Barrett

Michael Vissing

 

Matchen køres onsdag den 27. august 2008 med start kl. 18:00.

 

Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup.

 
23-08-2008

Vestjysk lokalopgør mellem Esbjerg og Outrup

 

Esbjerg MotorSport drømmer fortsat om guldmedaljer og skal drømmen gå i opfyldelse, kræver det i første omgang en sejr over Outrup, når de to klubber mødes i ANTI RUST RINGEN Speedway League i et sandt lokalopgør på onsdag i Esbjerg.

 

Sejren vil dog kun være et lille skridt frem mod den endelige triumf, som også kræver en sejr over topholdet Slangerup, som Esbjerg møder første onsdag i september. Dermed er Esbjerg ledelsens opgave klar, nemlig at få kørerne til at fokusere på en match af gangen.

 

”Kørerne ved hvad der kræves af dem – og de ved også godt, at der ikke findes nogen nemme matcher, så jeg er sikker på, at de har den rette indstilling til matchen mod Outrup – for hvis ikke den match vindes, så betyder næste uges match mod Slangerup heller ikke noget”, siger Esbjergs formand Flemming Jakobsen.

 

Esbjerg er uden Mads Korneliussen, som bliver erstattet af tyske Tobias Busch og også Krister Jacobsen er fraværende og erstattes af Johannes Kikkenborg.

 

Gæsterne fra Outrup er dog også uden flere af deres profiler, da både Nicolai Klindt og Charlie Gjedde skal køre i England. Outrup har derfor fundet en af deres tidligere kørere frem til matchen, nemlig polske Piotr Paluch, som til dagligt kører i den polske 2. division, hvor han indtager andenpladsen på ranglisten over de bedst scorende kørere.

 

Holdopstillinger:

 

Esbjerg MotorSport

Outrup Speedway Club

Kenneth Bjerre

Piotr Paluch

Tobias Busch

Miroslaw Jablonski

Brian Lyngsø

Marcin Sekula

Bjarne Nilsson

Morten Frahm Hansen

Johannes Kikkenborg

Tommy Pedersen

 

Matchen køres onsdag den 27. august 2008 med start kl. 18:30.

 

Sted: Korskro MotorCentrum, Tinghedevej, 6715 Esbjerg N.

 
23-08-2008 Tommy Pedersen forlader bruttotruppen i Holsted

Holsted Speedway Klub har valgt at frigive Tommy Pedersen fra deres bruttotrup med øjeblikkelig virkning.

Det betyder, at Tommy Pedersen, der i sæsonen 2007 blev kåret til "Årets Fighter", får mulighed for at gæsteoptræde for et andet ligahold i slutningen af sæsonen.

Tommy kørte årets to første matcher for Holsted, hvor han i anden match blev skadet - sidenhen har Simon Nielsen fået pladsen som C-kører for de forsvarende mestre - men nu får Tommy altså muligheden for at finde en plads for et andet hold.

 
22-08-2008 Ny kører kategoriseret

Den unge polske kører Przemyslaw Pawlicki, som på det seneste har opnået store resultater i hjemlandet, er blevet kategoriseret til den danske liga.

Kategoriseringsudvalget har valgt at kategorisere den unge polak som A-kører. 

 
22-08-2008 Brovst fritstiller Jacek Rempala

Brovst Speedway Club har valgt at fritstille den polske kører Jacek Rempala, således at han ikke længere er en del af brutto-truppen i Brovst.

Rempala nåede at køre tre matcher for Brovst, men nu får han altså muligheden for at finde en ny dansk klub

 
21-08-2008

Ungt Holsted-hold til Grindsted

 

Der er nok tale om det yngste liga-hold nogensinde, når Holsteds på mandag gæster Grindsted i ANTI RUST RINGEN Speedway League.

 

Gennemsnitsalderen på det unge Holsted-hold er under 19 år, og den ældste på holdet er den 22-årige førstereserve til Grand Prix-serien – tjekkiske Lubos Tomicek.

 

Desuden består holdet af to unge polakker Grzegorz Zengota (19 år) og Dawid Lampert (18 år), 18-årige Morten G Hansen samt yngste manden den kun 17-årige Simon Nielsen.

 

Holdleder Rudi Steen Hansen erkender, at det ikke er det optimale hold mestrene stiller med.

 

”Det er ofte svært at skaffe kørere på en mandag, men omvendt tror jeg, at disse unge kørere er sultne efter at vise deres værd – også i den danske liga, hvor der er tale om debut for tre af dem”, siger Rudi Steen Hansen.

 

Men med baggrund i Grindsteds seneste resultater samt et uprøvet Holsted-hold, betegner Holsted-holdlederen Grindsted som små favoritter til at løbe med sejren.

 

Grindsted stiller med samme hold, som i onsdags vandt overbevisende på udebane over Outrup.

 

Holdopstillinger:

 

Grindsted Speedway Klub

Holsted Speedway Klub

Peter Ljung

Grzegorz Zengota

Henning Bager

Dawid Lampert

Henrik Gustafsson

Lubos Tomicek

Peter Juul Larsen

Simon Nielsen

Mads E Skov

Morten G Hansen

 

Matchen køres mandag den 25. august 2008 med start kl. 18.00

 

Sted: Grindsted Speedway Center, Blåbjergvej 1, 7200 Grindsted.

 
21-08-2008 U21 landsholdet til VM-Finalen er udtaget

Landstræner Jan Stæchmann har i dag udtaget U21 landsholdet, som om præcis en måned - den 21. september 2008 - skal kæmpe om VM-medaljer.

VM-Finalen bliver et opgør mellem Danmark, Sverige, Polen og Australien - og finalen køres på Holsted Speedway Center.

Det danske hold kommer til at bestå af:

Nicolai Klindt
Patrick Hougaard (Hold-kaptajn)
Peter Kildemand
Rene Bach
Morten Risager

Dermed har landstræneren udtaget de fem kørere, som sluttede øverst ved den netop afholdte U21 DM-Finale.

Desuden har Kenneth Kruse hansen og Krister Jacobsen fået besked på at holde sig stand-by i tilfælde af eventuelle skader.

 
20-08-2008

Holsted holder liv i guld-drømmene efter sejr over Slangerup

 

Holsted var uden de danske Grand Prix-kørere Nicki Pedersen og Niels Kr. Iversen, men alligevel lykkedes det sydjyderne at vinde hjemme over ligaens tophold Slangerup.

 

Matchen var spændende til sidste heat, men hjemmeholdet endte med en sejr på 44-40 – en sejr som blev sikret via fremragende kørsel af Holsteds to unge B-kørere, den kun 18-årige slovak Martin Vaculik og den 19-årige Patrick Hougaard.

 

Trods nederlaget er Slangerup stadig suverænt tophold i ANTI RUST RINGEN Speedway League, men et eventuelt nederlag til Slangerup mod Esbjerg vil gøre kampen om årets guldmedaljer helt åben.

 

”Vi kan selv afgøre det og jeg har en god fornemmelse”, siger Slangerups holdleder Lars Munkedal, som dog erkender, at det ikke er nemme matcher, som venter topholdet.

 

Holsteds holdleder Rudi Steen Hansen var en glad mand efter sejren.

 

”Havde vi tabt matchen i dag var guldet væk – nu har vi stadig en mulighed, men det bliver meget svært – og vi kan ikke afgøre det selv, men så længe det er teoretisk muligt, vil vi kæmpe vores chance”, sagde Holsteds holdleder efter matchen.

 

Scorer:

 

Holsted Speedway Klub

Slangerup Speedway Klub

Damian Balinski

15+1

Jesper B Monberg

17

Martin Vaculik

11+2

Morten Risager

8+1

Patrick Hougaard

15

Kenneth Kruse Hansen

7

Simon Nielsen

2

Mariusz Frankow

6+4

Morten G Hansen

1

Dennis S Thøstesen

2+1

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Patrick Hougaard foran gæsternes Mariusz Frankow, mens hjemmeholdets Simon Nielsen blev kåret til ”Dagens Fighter”.

 
20-08-2008

Brovst kom stærkt tilbage og sejrede hjemme over Holstebro

 

Brovst Speedway Club var bagud i store dele af hjemmematchen mod Holstebro, men mod slutningen af matchen trak hjemmeholdet fra og sejrede med 46-38.

 

Brovst startede matchen med maskinuheld til de to topkørere polske Adrian Miedzinski og Ulrich Østergaard, i sær sidstnævnte havde gennem store dele af matchen problemer med materiellet.

 

”Ulrich bøvlede rigtigt meget med sine maskiner i dag, men efter den store pause mellem heat ni og ti, havde han fået styr på teknikken – og derefter var der ingen tvivl om, hvem der var bedst”, forklarede holdleder Kaj Bratholt efter matchen.

 

Og netop Ulrich Østergaard var sammen med Adrian Miedzinski hovedmanden bag sejren, da de to kørere vandt to 5-1’ere mod slutningen af matchen.

 

Hos Holstebro havde holdleder Steven Andersen forsøgt at hive en kanin op af hatten, da han havde fundet plads til den tidligere Holsted-kører Henrik Møller på holdet. Henrik har de seneste år afgjort mange liga-matcher til Holsteds fordel, men i år har han haft en svær sæson – og i dag blev det også til beskedne 5+1 point.

 

Også to andre Holsted-kørere deltog i matchen, da de to unge nyoprykkere Michael Vissing og Jeppe Schmidt havde deres liga-debut for henholdsvis Holstebro og Brovst. Her var det Jeppe Schmidt, der trak det længste strå og slog Michael de tre gange de mødtes i matchen. Michael Vissing fik dog lidt oprejsning, da han sejrede foran netop Jeppe Schmidt i aftenens sponsorheat ”Den Stærke Partner”

 

Scorer:

 

Brovst Speedway Club

Holstebro Speedway Klub

Adrian Miedzinski

14+1

Matej Ferjan

12

Patrick Nørgaard

9

Leon D Madsen

10+2

Ulrich Østergaard

10+1

Henrik Møller

5+1

Robert Mikolajczak

10

Kenni Arendt Larsen

11

Jeppe Schmidt

3+1

Michael Vissing

0

 

Holstebros Kenni Arendt Larsen blev kåret til ”Dagens Fighter”.

 
20-08-2008

Grindsted sikrede sig vigtige point ude mod Outrup

 

Grindsted Speedway Klub kæmper for overlevelse i Danmarks bedste speedway række ANTI RUST RINGEN Speedway League – og i dag fik holdet vigtige point på kontoen med en 49-38 sejr ude mod Outrup.

 

Stort set alt fungerede for Grindsted-holdet i dag – og alle mand på holdet bidragede til en fortjent sejr.

 

Outrup blev handicappet inden matchen, da tyske Richard Speiser meldte afbud – og da den tidligere polske Grand Prix-kører Piotr Protasiewisz samtidigt skuffede med tre heat uden point, var hjemmeholdet langt fra sejren.

 

”Protasiewisz leverer slet ikke det han skal – og vi må også sige at vores nykårede U21-mester Nicolai Klindt kører under niveau i dag – ja faktisk er det kun Miroslaw Jablonski, der leverer varen i dag – men han kunne jo ikke vinde matchen for os ene mand”, sagde en skuffet holdleder Jan Tarp fra Outrup efter matchen.

 

Med sejren fik Grindsted tre vigtige matchpoint samt et bonuspoint og rykkede dermed lidt længere væk fra nedrykningspladsen, som i øjeblikket ser ud til at gå til Fjelsted eller Holstebro, som mødes i næste uge – men hverken Grindsted eller Outrup kan endnu vide sig sikre på endnu en sæson i landet bedste række

 

Scorer:

 

Outrup Speedway Club

Grindsted Speedway Klub

Piotr Protasiewisz

12+1

Peter Ljung

13+1

Miroslaw Jablonski

14+1

Henning Bager

11+1

Nicolai Klindt

10

Henrik Gustafsson

13+1

Morten Frahm Hansen

2

Peter Juul Larsen

9+4

Jesper Jørgensen

0

Mads E Skov

3+1

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Grindsteds Mads E Skov foran hjemmeholdets Morten Frahm Hansen, og Grindsted tog sig også af titlen som ”Dagens Fighter”, der gik til Peter Juul Larsen.

 
20-08-2008 Vind billetter til det vestjyske opgør mellem Esbjerg og Outrup

Esbjerg MotorSport har sat fem gange to billetter på højkant til matchen mellem Esbjerg og Outrup den 27. august 2008 på Korskro MotorCentrum.

Billetterne udloddes blandt brugerne her på speedway-league.com - se mere under "Konkurrence".

 
20-08-2008

Holstebro og Grindsted kæmper for at undgå nedrykning

 

Når Holstebro og Grindsted søndag mødes i ANTI RUST RINGEN Speedway League, står der vigtige point på spil, da begge klubber forsat er i fare for at slutte sidst i ligaen og dermed blive dømt til nedrykning.

 

Holstebros holdleder Steven Andersen er ramt af flere afbud – og har haft svært ved at finde kørere til matchen, hvor han blandt andet mangler Bjarne Pedersen og den skadede Claes Nedermark.

 

”Efter at have set gæsternes hold, er der ingen tvivl om, at alle vores folk skal yde deres bedste før vi har chancen for en sejr, for det er et skræmmende stærkt hold, som Grindsted kommer med”, siger Steven Andersen til speedway-league.com.

 

Grindsted stiller til udebanematchen med Henrik ”Henka” Gustafsson, amerikanske Billy Janniro og Henning Bager som de tre topkørere – en trio som gæsterne sidst benyttede, da Grindsted besejrede topholdet Esbjerg.

 

Holdopstillinger:

 

Holstebro Speedway Klub

Grindsted Speedway Klub

Matej Ferjan

Henrik Gustafsson

Leon D Madsen

Billy Janniro

Mathias Schultz

Henning Bager

Kenni Arendt Larsen

Peter Juul Larsen

Thomas Sørensen

Sönke Petersen

 

Matchen køres søndag den 24. august 2008 med start klokken 14.00 på Holstebro Speedway Stadion, Hesselåvej 41B, Skave, 7500 Holstebro.

 
19-08-2008 Holsted frigiver Henrik Møller

Holsted har ikke gjort brug af Henrik Møller i de seneste mange matcher - og nu drager klubben konsekvensen heraf og frigiver køreren, der ellers gennem de seneste mange sæsoner har været fast mand for de forsvarende mestre.

"Vi stopper ikke samarbejdet med Henrik Møller, men da vi erfarede, at der var en mulighed for at få Henrik ud at køre, valgte vi i samråd med Henrik at fritstille ham, så han igen for mulighed for at køre i den bedste række", fortæller Holsteds holdleder og formand Rudi Steen Hansen til speedway-league.com.

Det var en henvendelse fra Holstebro, der gjorde udslaget. Holstebro fik i sidste øjeblik afbud fra tyske Mathias Schultz til matchen i morgen - og manglede dermed en B-kører.

Henrik går direkte ind på Holstebro-holdet som anden heat-leader - og er dermed den tredje Holsted-kører, som optræder som gæst i matchen mellem Brovst og Holstebro

Brovst Speedway Club

Holstebro Speedway Klub

Karol Zabik

Matej Ferjan

Patrick Nørgaard

Leon D Madsen

Ulrich Østergaard

Henrik Møller

Robert Mikolajczak

Kenni Arendt Larsen

Jeppe Schmidt

Michael Vissing

 

Matchen køres i morgen onsdag d. 20. august med start kl. 18:30.

 

Sted: Nordjyllands Speedway Center, Over Søen 10, 9460 Brovst.

 
19-08-2008 Jesper B forventes klar

Slangerups holdkaptajn Jesper B Monberg var udsat for et uheld i hans første heat for Wolverhampton i gårsdagens match mod Coventry.

Jesper stod på tværs og blev påkørt af en bagfra kommende kører - ved sammenstødet og styrtet slog Jesper hovedet og valgte derefter at trække sig fra matchen.

Slangerups holdleder Lars Munkedal har dog allerede været i kontakt med Jesper B Monberg - og holdlederen forventer, at Jesper er klar til onsdagens match, hvor Slangerup skal en tur til Holsted.

Jesper B's klub Wolverhampton vandt i øvrigt opgøret mod Coventry med 47-43.

Niels Kr. Iversen scorede 11 point og Nicolai Klindt 15 for Wolverhampton, mens Hans Andersen scorede 12+1 for Coventry.

 
17-08-2008 Nicolai Klindt Dansk U21 Mester

621 tilskuere var i dag vidner til en suveræn Nicolai Klindt, der sikrede sig det Danske Mesterskab for kørere under 21 år, da han sejrede med maksimum point 18.

En anden kører scorede dog også maksimum, nemlig Simon Nielsen, men den unge Nielsen var "kun" med som reserve - og fik kun et enkelt heat, da han erstattede Steffen Jespersen i dagens næstsidste ordinære heat.

Patrick Hougaard blev en flot nummer to, mens tredje og fjerdepladsen gik til de to hjemmebanekørere Peter Kildemand og Rene Bach fra Fjelsted Speedway Klub.

De tre kørere på podiet var alle tilfredse med dagens resultat.

"Jeg er jublende lykkelig for min bronze-medalje og nu håber jeg, at jeg med dette resultat samt min kørsel generelt har mulighed for at komme i betragtning til den danske U21-hold, som skal kæmpe om Vm Medaljer i september", sagde Peter Kildemand efter dagens finale og præmieoverrækkelse.

Den forsvarende mester Patrick Hougaard var også glad for sin andenplads.

"Min målsætningen indebn sæsonstart var en top 3 placering - og det blev jo indfriet. Det er klart, at man som forsvarende mester gerne vil genvinde titlen, men lodtrækningen havde ikke lige givet mig de bedste startplaceringer - og så var Nicolai altså rigtig godt kørende i dag", lød det fra Patrick Hougaard.

Den nye mester var også godt klar over, at lodtrækningen havde været til hans fordel.

"Ingen tvivl om, at det kom mig til gode, at jeg kunne slutte løbet af med to starter fra bane et. Men lige nu er jeg altså bare så glad", sagde en storsmilende Nicolai Klindt til speedway-league.com.

Se heatskema fra Finalen her

Foruden æren og titlen som U21 mester skulle dagens løb og bruges af landstræner Jan Stæchmann til at se nærmere på de unge kørere, inden han i næste uge skal udtage de fem mand, som skal udgøre det danske hold i U21 hold-VM Finalen i Holsted den 21. september.

Den nykårede mester Nicolai Klindt samt nummer to Patrick Hougaard synes sikre på valg - ligeledes må det anses for sandsynligt at også Morten Risager er med på holdet, mens der er mange bejlere til de sidste to pladser....

Peter Kildemand har vist flere flotte resultater i år, Rene Bach har kørt fantastisk i de seneste løb, mens Kenneth Hansen havde en mindre god finale i dag og dermed måske kom længere væk fra VM-holdet, som mange ellers tog for givet, at han var selvskrevet til. Desuden er der mulighed for kørere som Leon Madsen, Simon Nielsen, Patrick Nørgaard og Kenni Arendt.

Med henblik på at løbet netop køres i Holsted vil vores gæt på holdet her på speedway-league.com være: Nicolai Klindt, Patrick Hougaard, Morten Risager, Peter Kildemand og Simon Nielsen. I løbet af næste uge løfter landstræneren sløret for hans valg.

 
17-08-2008

Topopgør i Speedway Ligaen mellem Holsted og Slangerup

 

De forsvarende mestre fra Holsted tager onsdag den 20. august 2008 i mod dette års guld-favoritter fra Slangerup i ANTI RUST RINGEN Speedway League.

 

Holsted har tabt flere matcher undervej i årets sæson – og hvis et spinkelt håb om at genvinde titlen skal bevares, så skal hjemmeholdet slå gæsterne fra Slangerup.

 

Men de forsvarende mestre er uden deres stærkeste kort, verdensmester Nicki Pedersen, som er optaget af et løb i Rusland – og også holdets anden danske Grand Prix-kører Niels Kr. Iversen er forhindret i at deltage. Derfor har sydjydernes holdleder Rudi Steen Hansen endnu en gang valgt at tage polakken Damian Balinski med på holdet – en polak som tidligere har kørt mange gode løb for Holsted, både i indeværende og tidligere sæsoner.

 

Slangerup stiller vanen tro anført af Jesper B Monberg samt de to danske U21-kørere Morten Risager og Kenneth Kruse Hansen – og endelig ikke at glemme polske Mariusz Frankow, som virkelig har været en gevinst for Slangerup-holdet i denne sæson.

 

Med en sejr til gæsterne fra Slangerup, kan Sjællands eneste hold i Superligaen for alvor skimte guldet, men intet bliver dog afgjort på onsdag, men et meget stort skridt vil Slangerup tage med en sejr i Holsted.

 

Holdopstillinger:

 

Holsted Speedway Klub

Slangerup Speedway Klub

Damian Balinski

Jesper B Monberg

Martin Vaculik

Morten Risager

Patrick Hougaard

Kenneth Kruse Hansen

Simon Nielsen

Mariusz Frankow

Morten G Hansen

Dennis S Thøstesen

 

Matchen køres onsdag den 20. august 2008 med start kl. 18:30.

 

Sted: Holsted Speedway Center, Hedevejen 1, 6670 Holsted.

 
17-08-2008

Brovst tager i mod Holstebro

 

Årets store overraskelse i ANTI RUST RINGEN Speedway League – Brovst Speedway Club – er fortsat med i kampen om medaljer, når holdet på onsdag den 20. august 2008 hjemme i det nordjyske tager i mod gæsterne fra Holstebro.

 

Holstebro ligger inden matchen sidst i ligaen, men det skyldes udelukkende, at holdet ikke har kørt så mange matcher, som de øvrige hold i ligaen – faktisk skal Holstebro i løbet af den næste måned køre ikke mindre end otte matcher inden sæsonen afsluttes i midten af september måned.

 

For begge hold gælder det, at deres normale femte-kører er ude med en skade, så begge hold har en liga-debutant med på holdet.

 

For Brovst er det Jeppe Schmidt, der får debut, mens Holstebro har valgt at finde plads til Michael Vissing (lillebror til den Englands-professionelle Claus Vissing). De to debutanter er i øvrigt begge hjemmehørende i Holsted Speedway Klub, men klubben har valgt at lade de to unge kørere få chancen som gæste-kørere for de to liga-konkurrenter.

 

Holdopstillinger:

 

Brovst Speedway Club

Holstebro Speedway Klub

Karol Zabik

Matej Ferjan

Patrick Nørgaard

Leon D Madsen

Ulrich Østergaard

Mathias Schultz

Robert Mikolajczak

Kenni Arendt Larsen

Jeppe Schmidt

Michael Vissing

 

Matchen køres onsdag den 20. august 2008 med start kl. 18:30.

 

Sted: Nordjyllands Speedway Center, Over Søen 10, 9460 Brovst

 
17-08-2008

Lokalopgør i det Vestjyske

 

Outrup og Grindsted tørner sammen i ANTI RUST RINGEN Speedway League på onsdag den 20. august 2008.

 

Outrup har haft en noget blandet sæson og Grindsted kæmper for at undgå nedrykning, så der er tale om to hold, der i den grad vil kæmpe for sejren.

 

Grindsted har forstærket holdet ved at tilkalde den svenske kører Peter Ljung, som var Wild Card ved lørdagens Grand Prix i Målilla. Grindsted anden topkører bliver en anden svensker, nemlig veteranen Henrik ”Henka” Gustafsson, som har haft en flot sæson for Grindsted i år.

 

I Outrup-lejren bliver der også satset på udenlandske kørere, men her er det to polakker, der er hentet ind til matchen. Den tidligere Grand Prix-kører Piotr Protasiewizc bliver top-kører for Outrup, mens anden kører bliver Miroslaw Jablonski, som dermed vender tilbage i Outrup-vesten i stedet for Marcin Sekula, som har skuffet i de seneste matcher.

 

Med på Outrup-holdet er naturligvis også den nykårede Danmarks Mester for kørere under 21 år, Nicolai Klindt. Den unge Klindt vandt mesterskabet i søndags i overbevisende stil med maksimum point – og på onsdag blot tre dage efter triumfen, kan han lade sig hylde af hjemmebanepublikummet i Outrup

 

Holdopstillinger:

 

Outrup Speedway Club

Grindsted Speedway Klub

Piotr Protasiewicz

Peter Ljung

Miroslaw Jablonski

Henning Bager

Nicolai Klindt

Henrik Gustafsson

Richard Speiser

Peter Juul Larsen

Morten Frahm Hansen

Mads E Skov

 

Matchen køres onsdag den 20. august 2008 med start kl. 19:00.

 

Sted: Outrup Speedway Center, Hennevej 35, 6855 Outrup.

 
14-08-2008 Danmarks bedste U21-kørere dyster om DM

Danmarks 18 bedste U21-kørere mødes på søndag i fynske Fjelsted, hvor de skal kæmpe om Danmarks Mesterskabet for kørere under 21 år.

Selvom der er tale om unge kørere, er der absolut tale om nogen af de danske profiler i ANTI RUST RINGEN Speedway League. På en rangliste over de danske kørere, er der således 5 kørere fra top 15 af finde blandt de 18 deltagere.

Feltet på søndag tæller:

 1. Krister Jacobsen  Esbjerg 
 2. René Bach Fjelsted
 3. Steffen Jespersen  Outrup
 4. Dannie Søderholm Holsted (ligaklub: Slangerup)
 5. Kenneth Hansen Slangerup
 6. Kenni Arendt Larsen Holstebro
 7. Patrick Hougaard Holsted
 8. Patrick Nørgaard Vojens (ligaklub: Brovst)
 9. Nikolaj Klindt  Outrup
10.  Peter Kildemand Fjelsted
11. Jan Graversen  Holsted (ligaklub: Fjelsted)
12.  Anders Andersen Grindsted
13.  Leon Madsen Holstebro
14.  Peter Juul Larsen  Grindsted
15.  Klaus Jakobsen  Slangerup (ligaklub: Klubløs)
16.  Morten Risager  Fredericia (ligaklub: Slangerup)
----- -------------------------- -------
17. Simon Nielsen  Holsted
18.  Tommy Pedersen Holsted

Det er endnu ikke officielt, hver der skal være 2. reserve til løbet, men da såvel Steffen Andersen og Claes Nedermark er ude med skader, forventes det at Tommy Pedersen får pladsen som 2. reserve.

Nedenfor ses en rangliste over de danske kørere i ANTI RUST RINGEN Speedway League, hvor de deltagende kørere i U21 finalen er fremhævet.

Hvis ranglisten skal give et praj om favoritværdigheden, ligner finalen et opgør mellem Kenneth Hansen, Morten Risager, Nicolai Klindt og den forsvarende mester Patrick Hougaard.

Desuden har landstræner Jan Stæchmann mulighed for at se kørerne an, førend han skal udtage det danske U21-landshold, som skal kører VM-Finale i Holsted den 21. september 2008.

  Navn Kat. Ligaklub Matcher Snit
  1   Bjarne Pedersen A HoSK 2 12,00
  2   Hans Andersen A FSK 4 11,50
  3   Nicki Pedersen A HSK 3 11,11
  4   Niels Kr. Iversen A HSK 2 10,67
  5   Jesper B Monberg A SSK 10 10,07
  6   Brian Lyngsø B EMS 7 9,67
  7   Mads Korneliussen B EMS 7 9,58
  8   Kenneth K Hansen B SSK 9 9,41
  9   Kenneth Bjerre A EMS 4 9,20
10   Morten Risager B SSK 9 8,81
11   Nicolai Klindt B OSC 8 8,65
12   Patrick Hougaard B HSK 7 8,48
13   Ulrich Østergaard B BSC 9 8,15
14   Charlie Gjedde A OSC 5 8,00
15   Patrick Nørgaard C BSC 8 7,91
16   Henning Bager B GSK 6 7,68
17   Krister Jacobsen C EMS 8 7,35
18   Claus Vissing B FSK 7 6,79
19   Henrik Møller B HSK 3 6,44
20   Peter Juul Larsen C GSK 10 6,03
21   Jan Graversen B FSK 3 6,00
22   Leon D Madsen B HoSK 6 5,89
23   Rene Bach C FSK 9 5,58
24   Claes Nedermark D HoSK 5 5,50
25   Klaus Jakobsen B GÆST 3 5,25
26   Anders Andersen C GSK 8 5,03
27   Jesper Kristiansen B GSK 8 4,76
28   Peter Kildemand C FSK 7 4,62
29   Kenni Arendt C HoSK 6 4,57
30   Simon Nielsen C HSK 4 4,18
31   Nicki Barrett D FSK 11 4,17
32   Mads E Skov D GSK 2 4,00
33   Morten G Hansen D HSK 8 3,80
34   Steffen B Jespersen D OSC 5 3,64
35   Bjarne Nilsson D EMS 7 3,54
36   Dannie Søderholm C SSK 1 3,20
37   Jesper Kristiansen D SSK 4 3,16
38   Morten Frahm D GÆST 2 2,86
39   Tommy Pederesen C HSK 2 2,86
40   Henrik Vedel B GÆST 2 2,86
41   Dennis Spicker D SSK 6 2,67
42   Tommy Georgsen C OSC 2 2,67
43   Jens Trasborg D BSC 5 2,44
44   Steffen Andersen D OSC 5 2,44
45   Lasse Raun Jensen D GÆST 1 2,00
46   Joh. Kikkenborg C EMS 3 2,00
47   Mads Georgsen D BSC 5 0,84
48   Jesper Jørgensen D GÆST 1 0,00
49   Carsten Hansen C SSK 1 0,00
50   Jonas Raun C HSK 1 0,00
51   Rene Madsen C GÆST 1 0,00

U21 Finalen køres søndag den 17. august kl. 13.00 i Fjelsted.

 
13-08-2008 Ny dato for Esbjerg - Holstebro

Dagens aflyste match mellem Esbjerg og Holstebro er fastsat til at skulle køres onsdag den 10. september kl. 18.30

 
13-08-2008

Afbudsramt Outrup-hold tabte stort i Slangerup

 

Topholdet Slangerup var favorit til hjemme at vinde dagens opgør i ANTI RUST RINGEN Speedway League over Outrup – og da gæsterne stillede med et amputeret og afbudsramt hold, var der aldrig spænding i matchen, der sluttede 57-29 til hjemmeholdet.

 

Sejren kunne endda være blevet større, hvis ikke Slangerups holdleder Lars Munkedal havde valgt at spare holdkaptajn Jesper B Jensen i sidste halvdel af matchen.

 

”Jesper var ude for et uheld i Polen for ca. 14 dage siden, hvor en defekt kobling resulterede i, at han gik bagover af cyklen – eftervirkningerne af dette uheld plager stadig Jesper, som i morgen skal tilses af en læge fra Team Danmark”, forklarede holdlederen om baggrunden for Jespers manglende deltagelse mod slutningen af matchen.

 

Med sejren udbyggede Slangerup føringen i ANTI RUST RINGEN Speedway League, men holdlederen er ikke meget for at tale om guldmedaljer endnu.

 

”Det er klart at vi kommer tættere på guldet hver gang vi vinder, men selv om vi nu er tættere på, er vi stadig langt fra. Vi har en vanskellig udematch på onsdag mod Holsted, så vi tager en match af gangen”, siger Lars Munkedal, som afviser at armene allerede er på vej op.

 

Outrupholdet var ramt af afbud fra Piotr Protasiewisz – i hans sted var der lavet aftale med Charlie Gjedde, som tirsdag aften måtte melde afbud efter et styrt i Sverige. Desuden var Outrup ramt af afbud fra Richard Speiser, så det afbudsramte hold fra Outrup havde ingen chancer i matchen – faktisk ville holdet sikker have svært ved at klare sig i en dansk 1. divisions match.

 

Scorer:

 

Slangerup Speedway Klub

OutrupSpeedway Club

Jesper B Monberg

9

Nicolai Klindt

17

Morten Risager

16

Mathias Nilsson

3

Kenneth Kruse Hansen

11+3

Marcin Sekula

5+2

Mariusz Frankow

14+1

Jesper Jørgensen

0

Dennis S Thøstesen

7+3

Morten Frahm Hansen

4

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Morten Risager foran gæsternes Nicolai Klindt, og hjemmeholdet løb også med titlen som ”Dagens Fighter” der gik til Mariusz Frankow.

 
13-08-2008 Dagens match mellem Esbjerg og Holstebro er aflyst

På grund af store nedbørsmængder er det besluttet at aflyse dagens match mellem Esbjerg og Holstebro på Korskro MotorCentrum.

Ny dato for mødet vil blive fastsat i løbet af dagen.

Dagens anden match mellem Slangerup og Outrup vil blive gennemført som planlagt med start kl. 18.30 på Slangerup Speedway Center.

 
12-08-2008 Heatskema til Speedway Grand Prix i Målilla

Årets syvende Grand Prix løber af stablen på lørdag i svenske Målilla.

Her skal den forsvarende verdensmester Nicki Pedersen forsøge at fastholde og gerne udbygge sit forspring til de nærmeste konkurrenter.

Men også Hans Andersen kæmper for point i Grand Prix-serien for at nå en podieplads i kampen om verdensmesterskabet - og netop banen i Målilla er Hans Andersens hjemmebane i det svenske.

Bjarne Pedersen og Niels Kr. Iversen vil naturligvis også kører for Grand Prix point i bestræbelserne på at forsøge at slutte i top 8, hvilket giver adgang til næste års Grand Prix-serie.

dk4 er vanen tro klar og sender løbet direkte - heatskemaet finder du her

 
12-08-2008 Billeder fra DM Finalen i Outrup

speedway-league.com's faste fotograf John Bo Jensen var igen på pletten, da Nicki Pedersen sikrede sig sin femte titel som individuel Dansk Mester.

Se billederne i Galleriet.

 
10-08-2008

Slangerup kan tage et vigtigt skridt mod guldet

 

Når Slangerup onsdag møder Outrup i ANTI RUST RINGEN Speedway League kan de med en hjemmebanesejr tage et vigtigt skridt frem mod årets guldmedaljer.

 

Slangerup har i årets turnering kun lidt et enkelt nederlag, mens resten af matcherne er vundet og dermed ligger Slangerup på førstepladsen i den danske liga.

 

Hjemmeholdet Slangerup stiller med et stærkt hold anført af Jesper B Monberg, Morten Risager og Kenneth Kruse Hansen samt polakken Mariusz Frankow og unge Dennis Spicker Thøstesen.

 

Gæstene fra Outrup har haft en noget blandet sæson, men holdet vandt overraskende ude over Fjelsted i sidste uge og holdleder Jan Tarp vil gøre alt for at slå det sjællandske tophold.

 

Outrup har igen valgt at lade den tidligere polske Grand Prix kører Piotr Protasiewicz stå i spidsen for holdet. En ny kører har dog fået plads i Outrups holdopstilling – nemlig den unge Morten Frahm. Han får chancen efter at Outrups anden femtekører Steffen Andersen i lørdags var involveret i et voldsomt styrt i en 1. divisions match. Et styrt som kostede den unge Outrup-kører et åbent brud på armen.

 

Holdopstillinger:

 

Slangerup Speedway Klub

Outrup Speedway Club

Jesper B Monberg

Piotr Protasiewisz

Morten Risager

Marcin Sekula

Kenneth Kruse Hansen

Nicolai Klindt

Mariusz Frankow

Richard Speiser

Dennis Spicker Thøstesen

Morten Frahm Hansen

 

 

Matchen køres onsdag den 13. august 2008 med start kl. 18:30 på Slangerup Speedway Center, Frederikssundsvej 6A, 3550 Slangerup.

 
10-08-2008

Esbjerg vil tilbage på sejrskurs

 

Esbjerg MotorSport var længe tophold i ANTI RUST RINGEN Speedway League, men på det seneste er det blevet til tre nederlag i træk. Men står det til holdleder Kim Lagoni, er det en slut med nederlagene, når Esbjerg onsdag hjemme tager imod Holstebro.

 

”Vi har tabt nogle dumme point på det seneste, men nu er vi tilbage i stærkeste opstilling – og nu er det atter tid til at der skal tre point på kontoen”, siger en sejrssikker Kim Lagoni til speedway-league.com.

 

Stærkeste opstilling består af holdverdensmester Kenneth Bjerre samt Brian Lyngsø og Mads Korneliussen – de sidste to pladser på holdet går til Bjarne Nilsson og Johannes Kikkenborg – sidstnævnte er med i stedet for Krister Jacobsen, som siden sidste match er startet op som professionel i den britiske Premier League.

 

Gæsterne fra Holstebro får en svær match, Grand Prix kører Bjarne Pedersen har ikke mulighed for at deltage for Holstebro og bliver erstattet af Matej Ferjan. Men Holstebro må også undvære årets bedste D-kører Claes Nedermark. Claes var lørdag involveret i et voldsomt styrt i en 1. divisions match, som kostede ham et brækket lårben. Han er blevet opereret, men der er fortsat problemer med førligheden i benet og Claes vil inden for kort tid blive overført til Universitetshospitalet i Odense.

 

Claes Nedermark erstattes af Thomas Sørensen og der er sæsondebut for Rafael Fleger, mens der er genvalg til de to øvrige kørere Leon Madsen og Mathias Schultz.

 

Holdopstillinger:

 

Esbjerg MotorSport

Holstebro Speedway Klub

Kenneth Bjerre

Matej Ferjan

Brian Lyngsø

Leon Madsen

Mads Korneliussen

Mathias Schultz

Bjarne Nilsson

Rafael Fleger

Johannes Kikkenborg

Thomas Sørensen

 

Matchen køres onsdag den 13. august 2008 med start kl. 18:30.

 

Sted: Korskro MotorCentrum, Tinghedevej, 6715 Esbjerg N.

 
09-08-2008 Nicki Pedersen vandt DM

Der var Nicki Pedersen og så alle de andre, da DM i aftes blev afgjort på Outrup Speedway Center.

Verdensmesteren tabte et enkelt point i løbet af aftenen, da han i heat 17 måtte nøjes med en andenplads efter klubkammeraten fra Holsted Niels Kr. Iversen.

Netop Iversen samt den tredje danske Grand Prix kører Hans Andersen var nærmeste rivaler til Nicki Pedersen, men begge kørere tabte fire point i løbet af aftenen.

Hans Andersen fik dog sølvet, da han havde en bedre første afdeling end Iversen, der i stedet fik bronze.

I følge arrangørerne var der 3.842 tilskuere til finalen, men de fleste tilstedeværende gættede på tilskuertal mellem 5.000 og 6.000.

Se heatskema og resultat her

 
08-08-2008 Heatskema til DM Finalen

dk4 er vanen tro til stede og sender direkte fra aftenens afgørende DM Finale i Outrup.

Sidder du hjemme i sofaen, kan du følge med på dit eget heatskema, som du finder her

 
08-08-2008 Bjarne Pedersen melder afbud til aftenens DM Finale

Grand Prix kører Bjarne Pedersen har meldt afbud til aftenens DM Finale på grund af smerter i knæet.

Bjarne Pedersen var heller ikke med i den første finale, dengang var han skadet med en brækket hånd.

"Jeg har hele ugen haft smerter i knæet efter mit styrt i Prag, men har fulgt mit program alligevel. Nu ønsker jeg dog at give det noget ro, og derfor er det oplagt at melde fra til DM, da jeg ikke kan nå noget", siger Bjarne Pedersen til speedway-league.com

Bjarne Pedersens plads går i stedet til førstereserve Klaus Jakobsen.

Dermed er feltet til dagens afgørende finale:

Nicki Pedersen Holsted 14 point
Hans Andersen Vissenbjerg-Bred 14 point
Niels Kr. Iversen Holsted 12 point
Mads Korneliussen Esbjerg 11 point
Kenneth Bjerre Esbjerg 11 point
Jesper B Monberg Esbjerg 9 point
Charlie Gjedde Outrup 9 point
Nicolai Klindt Outrup 9 point
Patrick Hougaard Holsted 8 point
Henning Bager Outrup 7 point
Leon Madsen Holstebro 5 point
Claus Vissing Holsted 4 point
Ulrich Østergaard Holstebro 3 point
Dannie Søderholm Holsted 3 point
Klaus Jakobsen Slangerup 1 point
Peter Juul Larsen Grindsted 0 point
Henrik Møller (reserve) Holsted 0 point

Finalen køres på Outrup Speedway Center i aften kl. 19.00

 
06-08-2008 Ny dato for opgøret mellem Holsted og Holstebro

Holsted og Holstebro har allerede aftalt ny dato for de to klubbers møde, som i dag måtte aflyses på grund af regn.

Det nye tidspunkt for matchen er fastsat til mandag den 15. september 2008 kl. 18.00 på banen i Holsted.

 
06-08-2008

Hans Andersen og Fjelsted tabte hjemme

 

Inden dagens match var Grand Prix-kører Hans Andersen ubesejret i den danske liga i år, men det lavede gæsterne fra Outrup om på, da de vandt 42-44 i Fjelsted.

 

Fjelsteds hold kom skidt fra start og kom hurtigt bagud – det resulterede i, at Hans Andersen blev indsat som Joker for hjemmeholdet. Joker-statussen betyder, at kørerens score fordobles og alle forventede en

heatsejr fra den danske landsholdskaptajn, som dog måtte se sig besejret af polske Piotr Protasiewicz.

 

Men det lykkedes Fjelsted at komme tilbage i matchen – og holdet var foran inden 14. og sidste heat, hvor netop Hans Andersen skulle ud for Fjelsted sammen med Jan Graversen.

 

Men igen måtte Hans Andersen se sig distanceret af Outrups Piotr Protasiewicz og Outrups anden kører Richard Speiser tog andenpladsen foran Hans Andersen.

 

Dermed satte Hans Andersen i alt fire point til i matchen – fire point som havde betydet en sejr til hjemmeholdet.

 

”Som holdkaptajn var Hans Andersen indsats til UG, hvor han blandt andet på fornem vis hjalp Jan Graversen til en flot heatsejr. Men det sidste heat må betegnes som et black-out – det var jo et heat, som Hans burde vinde”, sagde holdleder Jens Gade, som endda havde givet Hans Andersen bane et i det afgørende heat.

 

Med nederlaget er Fjelsted fortsat i farezonen for at ende på sidstepladsen i ligaen og dermed blive degraderet til den næst-bedste række.  

 

Scorer:

 

Fjelsted Speedway Klub

OutrupSpeedway Club

Hans Andersen

16+1

Piotr Protasiewicz

15

Jan Graversen

7+1

Marcin Sekula

4

Claus Vissing

9

Nicolai Klindt

9+1

Rene Bach

7

Richard Speiser

10+2

Nicki Barrett

3

Steffen B Jespersen

6+1

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Claus Vissing foran gæsternes Marcin Sekula, mens Outrups Steffen B Jespersen blev kåret til ”Dagens Fighter”.

 
06-08-2008

Slangerup på vej mod guldet efter udebanesejr i Brovst

 

Med en sejr på 42-45 over Brovst tog Slangerup et vigtigt skridt mod guldmedaljerne i ANTI RUST RINGEN Speedway League.

 

Slangerup kom hurtigt foran i matchen, men et godt kæmpende Brovst-hold kom tilbage i matchen – og inden sidste heat førte Brovst med ét point. Men Slangerups topkører Jesper B Monberg og Kenneth Kruse Hansen vandt sidste og afgørende heat 5-1 til slutresultatet 42-45.

 

Slangerup har nu vundet otte ud af ni kørte matcher og ligner for alvor et mesterhold, holdleder Lars Munkedal mener dog ikke at mesterskabet er afgjort endnu.

 

”Vi mangler stadig at møde Brovst en gang mere, vi har en vanskellig match ude mod Holsted, så guldet er ikke vundet endnu, men jeg håber meget at vi kan sikre guldet på hjemmebane i næstsidste runde, hvor vi møder Esbjerg den 3. september”, sagde den sjællandske holdleder efter matchen.

 

Brovst´s holdleder Kaj Bratholt var skuffet efter det knebne nederlag.

 

”Jeg ved ikke hvad der sker i hovedet på Karol Zabik, når det virkelig gælder. Han havde dagen igennem vist sig stærkere end Jesper B, men i det afgørende heat falder han helt igennem – og det kostede os sejren. Men vi skal heldigvis møde Slangerup en gang mere i år – og der går vi efter sejren”, fastslog Kaj Bratholt.

 

Scorer:

 

Brovst Speedway Club

Slangerup Speedway Klub

Karol Zabik

16+1

Jesper B Monberg

15+1

Ulrich Østergaard

9+1

Kenneth Kruse Hansen

12+1

Kauko Nieminen

8+3

Morten Risager

6+1

Patrick Nørgaard

9+1

Mariusz Frankow

10

Mads Georgsen

0

Dennis Spicker Thøstesen

2

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vunder af Slangerups Morten Risager foran Kauko Nieminen, mens Patrick Nørgaard velfortjent kunne lade sig hylde som ”Dagens Fighter”.

 
06-08-2008 Holsted - Holstebro aflyst

Dagens match mellem Holsted og Holstebro er aflyst på grund af vejr- og baneforhold.

Der vil i nærmeste fremtid blive fastsat en ny dato for matchen.

 
04-08-2008

Grindsted vandt hjemme over Esbjerg

 

Grindsted kæmper for at undgå nedrykning, mens Esbjerg kæmper om medaljer i ANTI RUST RINGEN Speedway League, men det var Grindsted der sejrede, da de to klubber mandag aften mødtes på en regnfuld bane i Grindsted.

 

553 tilskuere havde trodset vejrguderne – og fik flot speedway frem til og med heat nummer ni, derefter tog regnen over og dermed var det mere tilfældigheder end speedway-kunnen, der afgjorde de resterende heat.

 

Grindsteds sejr blev på 46-40 og blev grundlagt af en solid holdindsats, hvor alle mand bidragede med vigtige point.

 

”Henrik Gustafsson skuffede måske nok lidt i starten af matchen, men i slutningen var han, hvor han skulle være og scorede de nødvendige point”, sagde Grindsteds holdleder Jens Erik Nielsen efter matchen.

 

Esbjerg havde på forhånd annonceret et afbudsramt hold, da både Kenneth Bjerre og Mads Korneliussen sad over – og sent søndag aften fik Esbjerg afbud fra Brian Lyngsø, der var blevet skadet ved et løb i Polen. Som erstatning havde Esbjergs holdleder indkaldt tyske Tobias Busch, som leverede en flot indsats med 13+1 point.

 

Med de mange afbud var der kun to af Esbjergs normale stamme med på holdet – Krister Jacobsen og Bjarne Nilsson – men Krister Jakobsen fik kun et enkelt heat, inden han i sin anden start var udsat for et styrt, der forhindrede ham i yderligere deltagelse i matchen.

 

Krister Jakobsen blev efter styrtet kørt på skadestuen, hvor det viste sig, at han var sluppet med en mindre hjernerystelse – og Krister er allerede hjemme for at forberede sig til til sin næste opgave, da han onsdag drager til England, hvor han lørdag debuterer i den britiske Premier League for Stoke.

 

Scorer:

 

Grindsted Speedway Klub

Esbjerg MotorSport

Henrik Gustafsson

6+2

Adam Skorniki

17

Billy Janniro

14

Tobias Busch

13+1

Henning Bager

13+2

Klaus Jakobsen

3

Peter Juul Larsen

7+2

Krister Jacobsen

3

Anders Andersen

6+2

Bjarne Nilsson

4+2

"Den Stærke Partner" blev vundet af hjemmeholdets Peter Juul Larsen foran gæsternes Klaus Jakobsen, mens Grindsteds holdkaptajn Henning Bager blev kåret som "Dagens Fighter".

 
04-08-2008 Den afgørende DM Finale køres fredag i Outrup

På fredag den 8. august køres den anden og afgørende Finale om det danske mesterskab.

Efter første runde ligger Nicki Pedersen og Hans Andersen i spidsen med hver 14 point, på tredjepladsen er Niels Kr. Iversen med 12 point, mens den sidste danske Grand Prix-kører Bjarne Pedersen kommer til finale to uden point, da han var skadet tilbage i maj måned, hvor første afdeling blev kørt.

 
04-08-2008

Nicki Pedersen på hjemmebane i Holsted

 

Efter lørdagens succes ved Grand Prix’et i Prag er verdensmester Nicki Pedersen klar til at køre for sin danske klub Holsted, når holdet på onsdag møder Holstebro i den danske liga.

 

Holsted, som er forsvarende mestre, har mistet vigtige point i kampen for at forsvare mesterskabet – ikke mindst var det overraskende, da holdet tabte til netop Holstebro i forårssæsonen.

 

”Så længe muligheden eksisterer, kæmper vi for guldet – og derfor skal vi hente en sejr på onsdag – og den skal være på minimum tre point, så vi også vinder det vigtige bonuspoint for den samlede sejr”, forklarer Holsteds holdleder Rudi Steen Hansen. Holsted tabte det første opgør med 43-41.

 

Foruden verdensmester Nicki Pedersen består Holsted-holdet af Patrick Hougaard og Grzegorz Zengota (som begge er deltagere i årets VM-Finale for kørere under 21 år) samt de to unge danskere Simon Nielsen og Morten G Hansen.

 

Holstebro er uden deres danske stjerne Bjarne Pedersen, men stiller i stedet med Matej Ferjan, anden heatleader er tyske Mathias Schultz, mens de resterende pladser på holdet udfyldes af en dansk trio bestående af Leon Madsen, Claes Nedermark og Kenni Arendt

 

Holdopstillinger:

 

Holsted Speedway Klub

Holstebro Speedway Klub

Nicki Pedersen

Matej Ferjan

Grzegorz Zengota

Leon Madsen

Patrick Hougaard

Mathias Schultz

Simon Nielsen

Claes Nedermark

Morten G Hansen

Kenni Arendt

 

Matchen køres onsdag den 6. august 2008 med start kl. 18:30.

 

Sted: Holsted Speedway Center, Hedevejen 1, 6670 Holsted.

 
04-08-2008

Hans Andersen klar på hjemmebane i Fjelsted

 

Grand Prix-kører Hans Andersen, som i lørdags blev en flot nummer to ved det Tjekkiske Grand Prix, er onsdag klar til den danske liga, hvor hans hold Fjelsted møder Outrup.

 

De to klubber mødtes også i sidste uge, hvor en flyvende Hans Andersen førte Fjelsted til en udesejr på hele 54-32 – og til hjemmematchen har holdleder Jens Gade endda forstærket holdet ved at indkalde den Englands-professionelle Jan Graversen.

 

”Vi stiller naturligvis op for at vinde – og jeg kan ikke se hvordan vi kan andet med det hold – men alt kan jo ske i speedway”, siger den fynske holdleder.

 

På Outrup-holdet er der kun to gengangere i forhold til holdet, der tabte hjemme. Nicolai Klindt, der har været holdets bedste mand i sæsonen, er naturligvis med igen og det samme er Marcin Sekula.

 

”Sekula havde en rigtig off-day i sidste uge, men efter matchen kørte han direkte til sin tuner og afleverede sine motorer og hentede to nye – og da han flere gange i sæsonen har vist gode takter, får han chancen igen”, beretter Outrups holdleder Jan Tarp.

 

Til gengæld er der ikke blevet plads til Charlie Gjedde og Steffen Andersen, som erstattes af henholdsvis Piotr Protasiewicz og Steffen B Jespersen

 

Holdopstillinger:

 

Fjelsted Speedway Klub

Outrup Speedway Club

Hans Andersen

Piotr Protasiewicz

Jan Graversen

Marcin Sekula

Claus Vissing

Nicolai Klindt

Rene Bach

Richard Speiser

Nicki Barrett

Steffen B Jespersen

 

Matchen køres onsdag den 6. august 2008 med start kl. 18:30.

 

Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup.

 
04-08-2008

Spændende opgør i Brovst

 

Brovst har for alvor meldt sig ind i kampen om medaljerne i ANTI RUST RINGEN Speedway League – og holdet har vist sig som de rene favorit-dræbere med sejre over topholdene Holsted og Esbjerg.

 

Onsdag aften kommer ligaens nuværende tophold Slangerup til Brovst og hvis det står til holdleder Kaj Bratholt fra Brovst, så bliver det et skuffet Slangerup-hold, der skal hjem til Sjælland.

 

”Vi har vist, at vi kan slå alle, når vi råder over de rigtige kørere – og på onsdag har vi igen fundet ideal-opstillingen, så vi går naturligvis efter de tre point”, siger Kaj Bratholt til speedway-league.com

 

Ideal-opstillingen er netop det hold, som inden sommerferien sendte et andet af topholdene (Esbjerg) hjem fra det nordjyske med et nederlag på 47-39.

 

I Slangerup frygter de dog ikke Brovst. ”Jeg indrømmer gerne, at de har et stærkt hold, men det har vi også – og vi plejer at køre nogle gode matcher i Brovst”, siger en optimistisk Lars Munkedal, holdleder for Slangerup Speedway Klub.

 

Slangerup må dog fortsat undvære Jesper Kristiansen, som ellers var klar efter hans skade, men han blev skadet igen i sidste weekend, hvor han deltog i U21 DM semi-finalerne. Den skadede kører bliver igen erstattet af Dennis Spicker Thøstesen.

  

Holdopstillinger:

 

Brovst Speedway Club

Slangerup Speedway Klub

Karol Zabik