Den Danske Speedway Liga

Nyheder
Kalender
Resultater
Stillingen
Snitliste
Stærke Partner
Dagens Fighter
Galleri
Klubber
Links
Kontakt
Konkurrence
 

 

Nyheder Juni 2008

 
31-07-2008

Hans Andersen og Fjelsted vandt i Outrup

 

Fjelsteds holdkaptajn og Grand Prix kører Hans Andersen fik den bedst tænkelige optakt til lørdagens tjekkiske Grand Prix, da han scorede maksimum 16+2 point, da Fjelsted vandt overbevisende 52-34 i Outrup.

 

Hans Andersen skulle oprindeligt ikke have været med i Outrup, men da han har opsagt sit samarbejde med engelske Peterborough, havde han plads i kalenderen. Desuden gav det også den fynske holdkaptajn mulighed for at prøve banen i Outrup kun ni dage inden den afgørende DM-Finale fredag den 8. august.

 

”Hans viste i øvrigt stort overskud i dag og hjalp vores unge kørere, så de også blev bedre end normalt, så ingen tvivl om, at sejrens størrelse skal tilskrives Hans Andersen”, sagde den fynske holdleder Jens Gade efter matchen.

 

Hos Outrup var der reelt tale om et hold bestående af kun to kørere. Charlie Gjedde og Nicolai Klindt, men i forhold til Hans Andersen kunne de ikke være med – og selv Fjelsteds unge Rene Bach havde de store problemer med – Rene Bach scorede imponerende 14 point og slog undervejs Nicolai Klindt to gange samt Charlie Gjedde en enkelt gang.

 

De to klubber mødes allerede igen på onsdag i Fjelsted, men med den store udebanesejr til fynboerne, synes bonuspointet allerede at være sikret. Fjelsted tager dog intet for givet og har igen på onsdag Hans Andersen med på holdet – i mellemtiden tager Hans et tur til Prag, hvor der køres Grand Prix lørdag aften.

 

Scorer:

 

Outrup Speedway Klub

Fjelsted Speedway Klub

Charlie Gjedde

12+1

Hans Andersen

16+2

Nicolai Klindt

18+1

Rene Bach

14

Marcin Sekula

2+1

Claus Vissing

11

Damian Sperz

0

Peter Kildemand

7+2

Steffen S Andersen

2

Nicki Barrett

4+1

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vunder af Outrups Steffen S Andersen foran Fjelsteds Rene Bach – til gengæld blev Rene Bach kåret til ”Dagens Fighter”.

 
27-07-2008

Outrup og Fjelsted mødes i første match efter sommerferien

På onsdag starter den danske speedway-liga ANTI RUST RINGEN Speedway League op efter sommerferien, når Outrup hjemme tager imod fynske Fjelsted.

Gæsterne fra Fjelsted stiller med den danske landsholdskaptajn Hans Andersen i spidsen, men det er ikke noget, der bekymrer Outrups holdleder Jan Tarp.

”Vi går efter at vinde matchen – og fynboerne har jo ikke vundet for meget i år – og en mand gør det jo ikke alene”, udtaler holdlederen overfor speedway-league.com.

Desuden vil Outrups holdkaptajn sikkert også gerne bevise, at han burde have været med på det danske landshold, der sikrede hold-VM til Danmark tidligere på måneden. Charlie Gjedde har haft en forrygende sæson – og er fortsat med i kampen om en plads i næste års Grand Prix-serie. Dermed er der lagt op til nogle spændende opgør mellem de to kaptajner – Hans Andersen og Charlie Gjedde, som højst sandsynligt vil mødes i fem af deres i alt seks opgør på onsdag.

For Fjelsted står der vigtige point på spil, da holdet inden sommerferien tabte otte ud af ni matcher. Derfor skal holdet til at have point på kontoen for at holde sig fri af sidstepladsen, som betyder degradering til 1. division.

Holdopstillinger:

Outrup Speedway Klub

Fjelsted Speedway Klub

Charlie Gjedde

Hans Andersen

Nicolai Klindt

Rene Bach

Marcin Sekula

Claus Vissing

Richard Speiser

Peter Kildemand

Steffen Andersen

Nicki Barrett

Matchen køres onsdag den 30. juli 2008 med start kl. 19.00

Sted: Outrup Speedway Center, Hennevej 35, 6855 Outrup.

 
25-07-2008 Fire verdensmestre til Prag

Fire danske holdverdensmestre skal lørdag den 2. august en tur til tjekkiske Prag, men de ankommer ikke som hold.

Det gælder nemlig årets sjette Grand Prix, hvor Nicki Pedersen, Hans Andersen, Niels Kr. Iversen og Bjarne Pedersen skal forsøge at samle flest mulige point til kampen om VM-trofæet.

dk4 er som sædvanligt til stede og sender direkte fra den tjekkiske hovedstad på lørdag kl. 19.00.

Heatskema til det tjekkiske Grand Prix finder du her

 
18-07-2008 Danmark klar til VM Finalen

Landstræner Jan Stæchmann har sat det danske hold, som skal forsøge at erobre VM-trofæet på hjemmebanen i Vojens i morgen aften.

Som i den indledende runde har landstræneren valgt at starte med verdensmester Nicki Pedersen.

"Jeg mener, det er meget vigtigt at komme godt i gang - og Nicki Pedersen er jo utroligt stærkt kørende for tiden - til gengæld lader jeg så Hans Andersen få det sidste heat, hvor de øvrige hold stiller med deres skarpeste skyts (Jason Crump, Andreas Jonsson og Tomasz Gollob)", fortæller Jan Stæchmann til speedway-league.com

Dagens planlagte træning i Vojens blev aflyst, men det ser landstræneren ikke som nogen ulempe.

"Banefolkene i Vojens havde i dag harvet banen op - og dermed bliver det en helt anden bane, end den polakkerne og svenskerne kørte på i går, så de får ingen fordel", mener træneren, som har gode danske minder fra banen i Vojens.

"Vi havde heller ingen træning , da vi senest kørte indledende runde til hold VM i Vojens - og træningen blev også aflyst sidste år til Grand Final, men alligevel fik vi fremragende danske resultater - så det kan vi gøre igen", siger Jan Stæchmann, som håber på at finalen bliver afgjort på banen og ikke på et uheld eller maskinskade.

Se alle holdopstillinger og heatskema til morgendagens finale her  

 
17-07-2008 Dansk Verdensmester på 80cc

Den danske dominans fortsatte, da Skærbæk Motor Klub arrangerede Youth Gold Trophy Finalen i sidste weekend.

Det var tæt på at blive tre danskere på medaljeskamlen, men de rød/hvide måtte "nøjes" med guld og sølv, mens bronzen gik til australske Arthur Sissis.

Vinder af Youth Gold Throphy blev Mikkel Michelsen med 12 point, foran Mikkel B Jensen med 11 point.

Fotograf: Doug MacFarlane

 
11-07-2008 Dansk dominans ved 80cc VM i Skærbæk

Ved de indledende runder ved Youth Gold Trophy i Skærbæk var der tale om ren dansk triumf, da alle deltagende danskere er videre til dagens semi-finaler - dog måtte Emil Meyer nøjes med en plads som reserve.

Dermed er der 20 af de 32 ordinære deltagere i semi-finalerne danske.

Kvalifikationsrunde 1 blev vundet af Kasper Lykke Nielsen foran australske Alexander Davies og Lasse Bjerre.

Kvalifikationsrunde 2 blev vundet af Michael Jepsen Jensen (med maksimum 15 point) foran Mikkel Salomonsen og australske Arthur Sissis.

Kvalifikationsrunde 3 blev vundet af Nikolai Busk Jakobsen (med maksimum 15 point) foran Jonas B Andersen og Jacob Bukhave.

At dømme efter gårsdagens resultater ser det ud til at kun de australske kørere har mulighed for at forhinde danskerne i at tage alle medaljerne ved mesterskabet.

Deltagerne i dagens semi-finaler er:

Semifinale 1 - fredag den 11. juli 2008 kl. 15.30

1. Alex Porsing Danmark
2. Joel Larsson Sverige
3. Szymon Wozniak Polen
4. Jacob Thorsell Sverige
5. Kasper Lykke Nielsen Danmark
6. Krystian Pieszczek Polen
7. Mikkel Michelsen Danmark
8. Jakob Bukhave Danmark
9. Niklas Porsing Danmark
10. Johannes Fredh Sverige
11. Eric Åshede Sverige
12. Nikolaj Busk Jakobsen Danmark
13. Kenni Nissen Danmark
14. Taylor Poole Australien
15. Mikkel Salomonsen Danmark
16. Lasse Bjerre Danmark
17. Justin Sedgmen Australien
18. Matthias Thörnblum Sverige

 

Semifinale 2 - fredag den 11. juli 2008 kl. 18.30

1. Marc Randrup Danmark
2. Michael Jepsen Jensen Danmark
3. Alexander Davies Australien
4. Emil Nørret Danmark
5. Arthur Sissis Australien
6. Kenni T Hansen Danmark
7. Fredrik Engman Sverige
8. Jonas D Andersen Danmark
9. Jesper Schaff Danmark
10. Mark Frimodt Pedersen Danmark
11. Mikkel B Jensen Danmark
12. Kenneth Dyrvig Danmark
13. Thimm P Nordborg Svergie
14. Rasmus Jensen Danmark
15. Victor Palovaara Sverige
16. Lasse Kragh Danmark
17. Emil Meyer Danmark
18. Oliver Berntzon Sverige

 

 
09-07-2008 Heatskemaer til hold VM

På mandag indleder de danske kørere kampen om VM-guldet, men allerede lørdag skal de første fire hold i aktion i polske Leszno.

dk4 sender vanen tro direkte fra hold VM - både når det gælder de indledende events i Leszno og Coventry samt selvfølgelig race-off og Finalen fra Vojens.

 

Event 1 - Leszno, Polen - lørdag den 12. juli 2008 kl. 19.00

Australien - Rusland - Ungarn - Polen

Find dit heatskema her

 

Event 2 - Coventry, England - mandag den 14. juli 2008 kl. 20.30

Storbritannien - Sverige - Tjekkiet - Danmark

Find dit heatskema her

 

Race Off - Vojens, Danmark - torsdag den 17. juli 2008 kl. 19.00

Nr. 2 og 3 fra Event 1 og Event 2

Find dit heatskema her (du må selv påføre navne)

 

Finalen - Vojens, Danmark - lørdag den 19. juli 2008 kl. 19.00

Nr. 1 fra Event 1 og Event 2 samt nr. 2 og 3 fra Race Off.

Find dit heatskema her (du må selv påføre navne)

 

 
09-07-2008 Morgendagens stjerner kæmper om VM i 80cc

Verdens bedste 80cc kørere er i disse dage samlet til Youth Gold Trophy i Skærbæk i Sønderjylland.

I alt 52 kørere plus reserver er tilsagt til stævnet, hvor der torsdag køres tre kvalifikationsrunder, fredag to semifinaler og lørdag køres finalen.

Danmark har i alt 20 kørere med plus reserver i de tre kvalifikationsrunder - tre af de danske kørere er seedet direkte til semi-finalerne, nemlig Mikkel Michelsen, Mikkel B Jensen og Rasmus Jensen.

De øvrige danske deltagere er:

Lasse Bjerre Kvalifikationsrunde 1
Kasper Lykke Nielsen Kvalifikationsrunde 1
Alex Porsing Kvalifikationsrunde 1
Emil Nørret Kvalifikationsrunde 1
Jesper Schaff Kvalifikationsrunde 1
Michael J Jensen Kvalifikationsrunde 2
Mikkel Salomonsen Kvalifikationsrunde 2
Emil Meyer Kvalifikationsrunde 2
Marc Randrup Kvalifikationsrunde 2
Kenneth Dyrvig Kvalifikationsrunde 2
Niklas Porsing Kvalifikationsrunde 2
Jakob Bukhave Kvalifikationsrunde 3
Kenni Nissen Kvalifikationsrunde 3
Jonas B Andersen Kvalifikationsrunde 3
Kenni T Hansen Kvalifikationsrunde 3
Nikolaj Busk Jakobsen Kvalifikationsrunde 3
Mark Frimodt Pedersen Kvalifikationsrunde 3
Lasse Kragh Reserve
Simon Fischer Reserve

De øvrige deltagere kommer fra Australien, Sverige, Finland, Polen, Ungarn og Rusland.

Tidsplan:

Onsdag den 9. juli 2008 kl. 15.30-19.00: Træning

Torsdag den 10. juli 2008 kl. 12.00-14.00: Kvalifikationsrunde 1

Torsdag den 10. juli 2008 kl. 15.30-17.30: Kvalifikationsrunde 2

Torsdag den 10. juli 2008 kl. 19.00-21.00: Kvalifikationsrunde 3

Fredag den 11. juli 2008 kl. 15.00-17.00: Semi Finale 1

Fredag den 11. juli 2008 kl. 18.30-20.30: Semi Finale 2

Lørdag den 12. juli 2008 kl. 14.30-16.30: FINALE.

Der vil være gratis entre onsdag og torsdag, mens entre fredag og lørdag vil være 25,- kroner.

 
03-07-2008 Status ved sommerpausen

Anti Rust Ringen Speedway league er gået på sommerferie frem til den 30. juli 2008, hvor Outrup kører hjemme mod Fjelsted.

Inden ferien er der afviklet 32 matcher, hvor i alt 90 forskellige kørere har optrådt. De 40 af kørerne er fra udlandet og har kørt i alt 551 heat, mens de danske kørere tegner sig for 1.211 heat.

Flest heat er kørt af Grindsteds Peter Juul Larsen, som har set startsnoren 57 gange.

Flest point er scoret af Slangerups Jesper B Monberg, som i sine otte matcher har lavet 111+10 point.

Højeste gennemsnit har Bjarne Pedersen (Holstebro) og Hans Andersen (Fjelsted), der begge har maksimum 12,00 i gennemsnit.

Bedste B-kørere er Brian Lyngsø og Mads Korneliussen (begge fra Esbjerg) med henholdsvis 9,67 og 9,58 i snit.

Bedste C-kører er Patrick Nørgaard fra Brovst med et snit på 8,10.

Bedste D-kører er Holstebros Claes Nedermark med et snit på 5,50.

De udenlandske kørere har følgende nationaliteter:

  • 21 polakker
  • 6 tyskere
  • 4 svenskere
  • 4 finner
  • 1 slovak
  • 1 slovener
  • 1 tjekke
  • 1 østriger
  • 1 argentiner
 
02-07-2008

Nicki Pedersen satte alle på plads, da Holsted vandt i Outrup

 

Holsted havde igen deres holdkaptajn verdensmesteren Nicki Pedersen med på holdet, da de vandt sikkert over Outrup med 48-39.

 

Verdensmesteren kørte seks heat og vandt dem alle sikkert og sluttede dagen med maksimum 18 point.

 

De øvrige Holsted-kørere leverede alle en godkendt indsats, men ingen af dem var dog i nærheden af at true Outrups Nicolai Klindt.

 

Den unge Klindt, som fik et enkelt heat ved Det Danske Grand Prix i PARKEN, skulle bevise overfor sit hjemmepublikum i Outrup, hvorfor han havde fået pladsen i PARKEN – og selv om han ikke kunne følge med Nicki, var han klart dagens næstbedste mand på banen i Outrup og scorede i alt 18+1 point (heraf seks point som Joker).

 

Men ellers var det etr Outrup-hold, der skuffede – særligt polakken Lukasz Loman, som holdleder Jan Tarp havde hentet ind til dagens match.

 

”Han var langt under det forventede niveau og han behøver ikke at vente på, at vi ringer igen”, sagde en tydeligt skuffet holdleder. Han lod dog ikke al skylden gå ud over den polske gæstekører.

 

”Det er kun Nicolai der for alvor slår til i dag, men faktum er, at vi slet og ret taber til et bedre hold i dag”, sagde holdlederen, som dog lovede de 1.196 tilskuere, at Outrup er klar igen efter sommerferien, når Outrup kører første match efter ferien den 30. juli.

 

Scorer:

 

Outrup Speedway Klub

Holsted Speedway Klub

Charlie Gjedde

9+1

Nicki Pedersen

18

Nicolai Klindt

18+1

Patrick Hougaard

10+1

Marcin Sekula

10+1

Martin Vaculik

8+1

Lukasz Loman

1

Morten G Hansen

5+1

Steffen B Jespersen

1

Simon Nielsen

7+2

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vunder af Holsteds Simon Nielsen foran Outrups Steffen B Jespersen, mens Outrups Marcin Sekula blev kåret til ”Dagens Fighter”.

 
02-07-2008

Slangerup holder sommerferie på førstepladsen

 

Slangerup vandt i Holstebro med 46-41 foran 1.250 tilskuere og kan nu holde sommerferie på en sikker førsteplads i Anti Rust Ringen Speedway League.

 

Slangerup bragte sig hurtigt foran i matchen – og selv om Holstebro sidenhen kom tæt på, fik de aldrig kontakt med gæsterne, som mod slutningen af matchen igen trak fra til en samlet sejr på fem point.

 

”Indrømmet – det var ved at blive lidt for tæt, da først Kenneth Hansen og derefter Morten Risager gik ud og skuffede med en sidste plads, men de kommer begge tilbage i matchen og vi fik de tre match-point, som skulle hentes for at holde sommerferie på førstepladsen”, sagde en tilfreds holdleder Lars Munkedal fra Slangerup.

 

Slangerup har kun tabt en enkelt match i år, mens Esbjerg som deres nærmeste konkurrent i dag løb ind i sæsonen andet nederlag.

 

Holstebros assisterende holdleder Erik Villadsen var ærgerlig over, at det ikke lykkedes at tage point fra Slangerup.

 

”Vi kommer for hurtigt bagud – og selv om vi kæmper alt hvad vi har lært, rækker det lige præcis ikke til at komme tilbage i kampen. Desuden må vi erkende, at Mathias Schultz skuffer i dag – han kører normalt én dårlig match hver fjerde år – det var bare ærgerligt, at det lige var i dag”, sagde Erik Villadsen efter matchen.

 

Scorer:

 

Holstebro Speedway Klub

Slangerup Speedway Klub

Matej Ferjan

20

Jesper B Monberg

16+1

Leon Madsen

9+1

Kenneth K Hansen

12

Mathias Schultz

3+2

Morten Risager

9+1

Kenni Arendt Larsen

3

Mariusz Frankow

8

Claes Nedermark

6+1

Dennis Spicker

1

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vundet af Kenneth Kruse Hansen foran hjemmeholdets Kenni Arendt Larsen, mens Claes Nedermark blev kåret til ”Dagens Fighter”.

 
02-07-2008

Esbjerg satte vigtige point til mod Brovst

 

Brovst Speedway Club har vist, at de har et godt tag i medalje-favoritterne i denne sæson – og nordjyderne beviste det igen, da de hjemme slog Esbjerg med 47-39 i Anti Rust Ringen Speedway League.

 

På trods af sejren var det dog ikke en helt tilfreds holdleder Kaj Bratholt, der talte med speedway-league.com efter matchen.

 

”Vi havde fuldstændigt krammet på Esbjerg i dag, men alligevel blev sejren et par point for lille”, sagde den nordjyske holdleder med henvisning til kampen om bonuspointet. Esbjerg vandt de to klubbers første møde med 48-39 – og dermed får Esbjerg det eftertragtede bonuspoint.

 

”Men med sejren har vi meldt os med ind i kampen om medaljer – og jeg kan garantere for, at vi vil forfølge chancen efter sommerferien. Jeg ved godt, at vi mangler at møde topholdet Slangerup ude og hjemme – men som vores drenge kører i dag, behøver vi ikke at frygte nogen”, sagde Kaj Bratholt.

 

Esbjerg holder trods nederlaget fast i andenpladsen i den samlede stilling i Anti Rust Ringen Speedway League.

 

Scorer:

 

Brovst Speedway Club

Esbjerg MotorSport

Karol Zabik

13+1

Norbert Kosciuch

16+3

Ulrich Østergaard

12+2

Henrik Vedel

2

Kauko Nieminen

11+1

Mads Korneliussen

13

Patrick Nørgaard

11+3

Johannes Kikkenborg

3+1

Mads Georgsen

0

Bjarne Nilsson

5+2

 

Dagens ”Stærke Partner” blev vunder af Esbjergs Bjarne Nilsson foran Mads Georgsen, mens Ulrich Østergaard velfortjent kunne lade sig hylde som ”Dagens Fighter”.

 
02-07-2008 Esbjerg må undvære Brian Lyngsø i aften

Esbjerg MotorSport er blevet yderligere svækket til aftenens match mod Brovst, da Brian Lyngsø har måtte melde afbud.

Brian var udsat for et voldsomt styrt for 10 dage siden i Polen og selv om han har kørt to løb siden, har han været meget mærket af eftervirkningerne. Derfor sendte Esbjerg MotorSport Brian til en  kiropraktor - og kiropraktoren fik dermed noget af en udfordring.

Brian krop og led var stort set alle steder så skæve, at det nemmeste vil være at skille Brian ad i små stykker og samle ham på ny - så drastisk bliver der dog ikke gået til værks, men Brian må holde pause for speedway i nogle dage.

Dermed mangler holdleder Kim Lagoni tre af de faste kørere til aftens match - Kenneth Bjerre, Krister Jakobsen og nu altså Brian Lyngsø - sidstnævnte bliver erstattet af Henrik Vedel.

Holdopstillingerne i Brovst bliver dermed:

Brovst Speedway Club

Esbjerg MotorSport

1

Karol Zabik

1

Norbert Koschiuch

2

Ulrich Østergaard

2

Henrik Vedel

3

Kauko Nieminen

3

Mads Korneliussen

4

Patrick Nørgaard

4

Johannes Kikkenborg

5

Mads Georgsen

5

Bjarne Nilsson

 

Matchen køres i aften den 2. juli med start kl. 19:00.

 

Sted: Nordjyllands Speedway Center, Over Søen 10, 9460 Brovst.

 
  Nyhedsarkiv

Klik på billedet herover for at gå til vores nyhedsarkiv.

 

. Velkommen til hjemmesiden for den danske speedway liga. Her finder du altid opdaterede resultater og stilling samt nyheder og præsentation af de deltagende klubber