Den Danske Speedway Liga

Nyheder
Kalender
Resultater
Stillingen
Snitliste
Stærke Partner
Dagens Fighter
Galleri
Klubber
Links
Kontakt
Konkurrence
 

 

Nyheder Februar 2007

 
27-02-2007 Dagens Profil - Bjarne Pedersen

Dagen profil er Holstebros holdkaptajn Bjarne Pedersen.

 

Bjarne Pedersen er en af Danmark tre faste Grand Prix-kørere og har været en del af speedway-toppen i Danmark gennem flere år.

Desværre har det de seneste år været begrænset, hvor meget Bjarne har deltaget i en hjemlige liga. Årsagen skal findes i, at Bjarnes engelske klub Poole kører hjemmematcher om onsdagen, som også har været løbsdag i en danske liga. Men med skiftet til Holstebro har Bjarne fået en dansk klub, som kører en række hjemmematcher om søndagen - og det åbner forhåbentligt op for, at vi får mere fornøjelse af Bjarne i den danske liga i år.

Bjarne er født den 12. juli 1978 og har kørt speedway igennem 18 år og er i dag at finde i ligaerne i Danmark, Sverige, Polen og Sverige samt naturligvis i Grand Prix Serien.

Din bedste speedway-oplevelse ??

Nr1 Grand Prix 2004 Wroclaw, Nr.1 SWC 2006, Nr1 Dansk mester 2004, Nr.1 Elite league riders championship  2004, Nr1 Engelsk mester for hold 2001, 2003 og 2004 samt Svensk Mester for hold 2005.
 
Din værste speedway-oplevelse ??

Har ikke noget værste oplevelse med min sport
 
Din favorit bane ??

Poole, Ipswich, Eastbourne, Gdansk og Västervik
 
Den værste bane ??

Swindon og Leszno
 
Har du et idol i speedway-sporten - hvis ja hvem ??

Tony Rickardsson
 
Hvem vinder den danske liga ??

Slangerup
 
Hvem slutter sidst i ligaen ??

Brovst
 
Hvilken kører overrasker mest i løbet af sæsonen - positivt såvel som negativt ??

Positivt: Leon Madsen. Negativt: ved ikke

 
25-02-2007 Alle trupper helt klar

Nu er alle trupperne helt klar til sæsonen 2007 i Anti Rust Ringen Speedway League.

De seneste dage er der foretaget mindre ændringer i enkelte trupper for at sikre sig, at alle trupper lever op til reglementet - herunder at hver enkelt trup består af 11 kørere.

De endelige trupper ses under klubber..... 

 
25-02-2007 Dagens Profil - Nicolai Klindt

Dagens Profil er Outrups Nicolai Klindt.

Nicolai er født den 29. december 1988 - og tilhører med sine kun 18 år gruppen og unge talenter.

Nicolai er måske det største talent, der længe er set - og Nicolai fik sit helt store gennembrud i 2006, hvor han debuterede for det polske mesterhold Wroclaw, vandt DM U21, kvalificerede sig til EM-Finalen for seniorer og sidst men ikke mindst sluttede som nummer 6 på den danske rangliste med et imponerende gennemsnit på 9,04.

Kan Nicolai fortsætte fremgangen fra 2006 vil hans baghjul blive et af de mest sete i 2007.

Nicolai har selvfølgelig også svaret på redaktionens spørgsmål:

Hvor mange år har du kørt speedway ?? 

Jeg startede med at køre speedway da jeg var 5 år, så jeg mener at 2007 bliver min 13. sæson. 

Din bedste speedway-oplevelse ??

Da jeg blev verdensmester på 80cc (YGT ) i 2002. Det var jo mega fedt at man kunne kalde sig for verdens bedste på det tidspunkt!
Men også da jeg blev U21 Dansk Mester sidste år (2006), da det havde været et af mine helt store mål.    

Din værste speedway-oplevelse ??

Jeg blev nok mest skuffet da jeg blev udelukket i omkørslen om "guldet" i VM finalen (YGT) i 2003. 

Din favorit bane ??

Jeg kan generelt godt lide svenske baner. Men Avesta i Sverige og Poole i England synes jeg er rigtig gode. 

Den værste bane ??  

Glumsø. 

Har du et idol i speedway-sporten - hvis ja hvem ??

Tony Rickardsson har været mit idol siden jeg var helt lille. 
Hvem husker ikke da han blev VM to'er i 1991? 

Hvem vinder den danske liga ?? - og hvorfor ?? 

Det er meget svært at sige, da ligaen i år er meget jævnbyrdig. Men jeg tror det kommer til at stå mellem Slangerup, Holstebro, Esbjerg og Holsted da de på papiret har de stærkeste opstillinger.
Og så selvfølgelig Outrup som en outsider.

Hvem slutter sidst i ligaen ?? 

Det bliver dem som har det mindst antal point på kontoen, når det hele er ovre.
Men hvis jeg skulle pege på et hold nu, bliver det Grindsted - men alt kan ske i løbet af sæsonen
.

Hvilken kører overrasker mest i løbet af sæsonen - positivt såvel som negativt ?? 

Det er meget svært at sige på nuværende tidspunkt, men jeg tror at Dannie Søderholm kommer til at give noget gas.
Og negativt - det kan jo lige så godt være Nicki Pedersen, som det kan være en selv. Det er ikke noget man kan gætte på!

 
22-02-2007 Stor koncert på Holsted Speedway Center

De forsvarende mestre fra Holsted Speedway Klub vil i 2007 bruge deres anlæg til andet end speedway.

På et pressemøde tidligere i dag afslørede klubben, at de Kristi Himmelfarts Dag torsdag den 17. maj 2007 vil arrangere en stor koncert på Holsted Speedway Center.

Hovednavnet bliver Kim Larsen & Kjukken, men også navnene Julie, Jacob Andersen, Zididada samt Nik & Jay vil stå for underholdningen, når speedwayklubben indbyder til et heldagsarrangement Kristi Himmelfarts Dag.

Læs mere om koncerten på hjemmesiden: www.himmelfartsrock.dk

 
22-02-2007 Profil af en liga-kører

Men vi alle venter på at sæsonen skal starte op i april måned - vil vi her på speedway-league.com bruge ventetiden på at præsentere nogle af profilerne i Anti Rust Ringen Speedway League.

Dagens profil er Fjelsteds holdkaptajn Hans Andersen

Hans Andersen er født den 3. november 1980 og fik sin første motorcykel allerede som 4-årig. Siden han var ni år, har han kørt konkurrence løb og i dag tilhører Hans den absolutte verdenselite som fast Grand Prix kører og forsvarende hold-verdensmester.

Vi har er på speedway-league.com vagt at stille profilerne et par spørgsmål...... 

Din bedste speedway-oplevelse ??               

Kommer nok aldrig rigtig udenom min sejr i den danske grand prix

Din værste speedway-oplevelse ??

Ligger tilbage i 2004 hvor jeg i selve grand prix Kval finalen ligger til en sikker kvalifikation før et maskinstop sætter ind.

Din favorit bane ??

Favorit bane, jah kører jo utrolig mange steder i verden, men bliver nok Wroclaw i Polen samt Peterborough England.

Den værste bane ??

Er heldigvis kommet over det med dårlige baner osv. men synes måske det er mindst sjovt køre i Arena Essex England.

Har du et idol i speedway-sporten - hvis ja hvem ??

Erik Gundersen har altid været mit store idol op gennem tiderne og ser stadig til dags dato gamle videobånd med ham.

Hvem vinder den danske liga ?? - og hvorfor ??

Det gør vi da i Fjelsted - dels fordi vi er et ungt hold, men også fordi vi alle kan forbedre os gennem sæsonen.

Hvem slutter sidst i ligaen ??

Det er jeg ikke meget for udtale mig om, men tror godt vi alle ved hvem…. Det hold som giver mindst gas selvfølgelig.

Hvilken kører overrasker mest i løbet af sæsonen - positivt såvel som negativt ??

Jeg tror for alvor på 2007 bliver et stort PUK år, da jeg fornemmer det i luften.

 
22-02-2007 Brutto-trupperne er tilmeldt

Alle otte klubber i Anti Rust Ringen Speedway League overholdt fristen for tilmelding af bruttotrupper, som udløb sent onsdag aften.

Alle bruttotrupperne er derfor opdateret her på siden (se under klubber) - det må dog forventes, at der i de kommende dage kan ske enkelte små ændringer, da ikke alle klubber har tilmeldt præcist 11 kørere som foreskrevet i det udkast, der ligger til reglement. 

 
20-02-2007 Klubberne skal tilmelde deres bruttotrupper i morgen

De otte klubber i Anti Rust Ringen Speedway League skal senest i morgen den 21. februar tilmelde deres bruttotrupper til sæsonen 2007. 

Du kan se de foreløbige trupper ved at gå ind under Klubber og der vælge den enkelte klub.

 
20-02-2007 56 ligaløb programsat

På et møde i aftes i Liga Foreningen blev den endelige kalender for Anti Rust Ringen Speedway League godkendt.

Dermed er der fundet løbsdatoer for ikke mindre end 56 liga-matcher, som skal afvikles i løbet af sæsonen 2007.

Sæsonen starter den 24. april, hvor Grindsted tager imod Brovst, mens sidste løbsdag er den 12. september, hvor Brovst møder Slangerup og Outrup tager imod Holsted.

 
20-02-2007 speedway-league.com er online

Så kom dagen, hvor den danske speedway liga igen fik sin egen hjemmeside.

Her på siden vil vi forsøge at bringe alt med relevans for Anti Rust Ringen Speedway League - nyheder, resultater, stillinger, mm. 

Mangler du noget eller har du ris eller ros - kontakt da venligst webmaster.

 

. Velkommen til hjemmesiden for den danske speedway liga. Her finder du altid opdaterede resultater og stilling samt nyheder og præsentation af de deltagende klubber